111 søde steder som du skal se
Det har været en god dag, når man kommer hjem med brunsvigersovs på tøjet og flødebolleskum i mundvigen. Det mener journalist og forfatter Britt Nørbak, der i 111 søde steder som du skal se guider dig til velsmagende steder, der er alle kalorierne og gentagne besøg værd.
Spredt ud over Danmark ligger utallige søde steder, der er kendt for deres fremstilling af bolsjer, is, honning, trøfler, lakrids, vingummi, donuts, marmelade, lakridskonfekt, karameller, konditorkager, freakshakes, flødeboller og chokolade. I bogen kan du blandt andet læse om bageren af ’Danmarks bedste brunsviger’ og nogle af de bedste ishuse i landet.
Hvert sted har forfatteren mødt talentfulde, hårdtarbejdende ildsjæle og fået et kig bag kulisserne midt i deres travlhed med at tilfredsstille vores allesammens søde tand. Nyd Britt Nørbaks lokkende beskrivelser fra 111 meget forskellige søde steder, som er spækket med fristende billeder.
Britt Nørbak har undersøgt, fotograferet og udspurgt alle de kendte såvel som ukendte søde steder. Så uanset om man er til overdådig luksus på La Glace eller idyllisk naturtro marmeladeproduktion på Hybengaarden i Jerslev er bogen den oplagte guide til uforglemmelige smagsoplevelser i hele landet. En slags Michelin-guide for alle, der elsker søde sager.
Fotograf: Britt Nørbak
Britt Nørbak (f. 1973) er journalist, redaktør og forfatter. Hun står også bag 111 steder i Nordjylland som du skal se og 111 steder på den jyske vestkyst som du skal se.»Det er nogle flotte virkelig flotte billeder, der er taget, så de vækker læserens interesse sammen med teksten, som er delt ind stykker på siderne. Teksterne er nemme at læse, og man får den mængde info, som man har brug for. […] jeg synes, den er godt skrevet, og det er en guide, hvor man virkelig kan se, at forfatteren virkelig har været på tur og testet alle stederne. Denne kan helt anbefales, og den kan selve serien 111 steder du skal se også generelt.«
Mullesbogblog, 16. maj 2024
5 stjerner - ★★★★★
»Den er jo genial til en tur med ud i sommerlandet!«
Booksandfamily, 16. maj 2024
»Der findes bøger, man ikke anede, man havde brug for. Men hvis man er bare lidt til søde sager, er det her bogen man kan bruge, når man planlægger sin cykelferie rundt i landet. […] En over al måde appetitlig og informativ guide til en sødere verden.«
Birte Strandby, Bogvægten, 17. maj 2024
»En smuk, sjov og anderledes bog, som jeg elsker (også god gaveidé) – og selv den lokale (ved mit sommerhus) Cirkus Is er kommet med – godt set.«
My Daily Read, 21. maj 2024
6 stjerner - ★★★★★★
»[J]eg ville altså ønske, at jeg i weekenden kunne besøge de 111 søde steder, som på fineste og mest lokkende vis præsenteres i 111 søde steder som du skal se af Britt Nørbak.«
Boglivet, 31. maj 2024
Antal sider: 240
ISBN: 9788772167640
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 16-05-2024
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21116