Kunsten at tale så alle lytter
– en praktisk og videnskabelig funderet guide til storytellingKunsten at tale så alle lytter er bogen til dig, der vil inspirere, motivere, opnå resultater og forandre verden gennem fortællinger, publikum fanges af, forstår og husker.
Kunsten at tale så alle lytter giver den overraskende sandhed bag gode præsentationer, foredrag og oplæg. Det handler om storytelling – eller fortælleteknik – der kan tænde lyset i publikums øjne, og som giver afsenderen større gennemslagskraft og troværdighed.
Nina Vinther Andersen trækker på årtiers videnskabelig forskning i adfærdsøkonomi, neurovidenskab, psykologi, journalistisk metode og den amerikanske tradition for storytelling, når hun i bogen her giver dig den overraskende sandhed bag kunsten at blive en taler, folk lytter til.
Hvad enten du står på en talerstol (eller en ølkasse), leder et møde, præsenterer et tilbud, pitcher for investorer, forsvarer din afhandling eller underviser online, fortæller bogen dig, hvordan du med små virkemidler kan skabe en stor og positiv effekt.
Med bogen får du et robust grundlag for, hvad der virker og ikke virker, når du tager ordet. Du bliver indført i processen bag fortælleteknik, visuelle virkemidler og et overbevisende kropssprog. Den er spækket med lærerige eksempler fra virkeligheden og praktiske øvelser.
Lydbog indlæst af My Rasmussen
Nina Vinther Andersen er uddannet journalist og cand.scient.pol. Hun er trænet i public speaking og storytelling i USA. Gennem sit kursus- og kommunikationsfirma har hun lært hundredvis af ledere og medarbejdere hemmeligheden bag effektiv fortælleteknik.»Bogen er velskrevet i et veloplagt og begejstret sprog og tone, der vækker genklang hos læseren og indgyder optimisme og tro på, at man ved øvelse og træning kan blive bedre til at brænde igennem. Brugbar og inspirerende.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»’Kunsten at tale – så alle lytter’ er fyldt med eksempler og historiske person-henvisninger (for eksempel til Lars Larsen og Obama) og viser Nina Andersens store overblik over emnet, som hun har fulgt i mange år.«
Pharma
»En praktisk og meget anvendelig guide, som jeg helt sikkert vil hive ned af hylden igen og igen, når jeg forbereder oplæg, foredrag og videopræsentationer. Så er det bare at komme i gang med at øve sig.
Jeg tror, det efterhånden er blevet en nødvendighed at lære at holde sit publikums opmærksomhed fanget, hvis man har noget på hjerte, da de eller zapper videre til noget andet. Her er Ninas bog meget hjælpsom.«
Thara Charlotte Fogh, psykomotorisk terapeut
»Kunsten at fortælle spiller en stor rolle, og selvom vi dagligt bruger denne form, er det lærerigt at få opfrisket fortællingens grundelementer, og hvorledes de kan anvendes. De mange eksempler i bogen baseret på viden er et stort plus tillige med, at bogen er enkel i fremstillingen. Ikke mindst kombinationen af fortælling og anvendelse af slides og senest, hvad der bør huskes på i forbindelse med onlinemøder, er gode elementer. Det er i kombinationen af fortælling og anvendelse af medier, bogen adskiller sig mest fra andre lignende bøger om taler og retorik. Det har været en god oplevelse at læse bogen.«
Poul Hansen, forhenværende underviser på kurser for tillidsrepræsentanter
Antal sider: 171
ISBN: 9788772162409
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 27-05-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 10584