En overlevelsesguide for børn med ADHD
Den populære bestseller skrevet direkte til barnet med ADHD. Bogen giver børnene god indsigt i deres diagnose, og de lærer, hvordan de kan få bedre dage derhjemme, i skolen og med vennerne. Samt hvordan de kan håndtere stærke følelser som vrede, angst og sorg.
»Det er, som om jeg har 10 tv-kanaler i mit hoved, og jeg ved ikke, hvilken kanal jeg skal se på«, siger et af børnene i bogen.
ADHD kan give børn en kaotisk hverdag, som også påvirker deres familier og omgivelser.
Børn med ADHD har større udfordringer end andre børn, når det handler om at passe ind, få venner, kunne følge med i skolen og meget mere.
Ofte ved børn med ADHD godt, at omgivelserne ikke altid kan rumme dem. Og de forsøger selv at kontrollere deres lidelse. Men det kan være svært, og det er ikke altid rart at være 'ham med ADHD'.
En overlevelsesguide for børn med ADHD er børnenes egen bog, der hjælper dem med at få mere styr på hverdagen. Den er fyldt med gode råd, quizzer (som bare er for sjov – man får heldigvis ikke karakterer for dem), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt sammen er det med til at give barnet en større forståelse for diagnosen og effektive måder at håndtere den på.
Bogen indeholder bl.a. kapitlerne:
- Hvad er ADHD?
- Gør hver dag bedre
- At få hjælp til ADHD
- Spis rigtigt
- Livet derhjemme
- Seks måder til at klare sig godt i skolen
- Syv måder at få og beholde venner
- Otte måder at håndtere stærke følelser på.
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
Lydbog indlæst af Mathias Klenske
»… denne bog [er] en gave!!!!! Sjældent har jeg læst så vedkommende og velskrevet en bog, der på konstruktiv og positiv vis netop henvender sig til de børn, der har det svært. […] et brugbart værktøj til alle børn og deres forældre – ikke kun ADHD-børn. […] usædvanlig velskrevet [...] en gevinst i tiden. [...] anbefales på det varmeste«.
Birgit Marott, aut. psykolog i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
paedagogen.dk
6 stjerner - ★★★★★★
»Endelig en bog som henvender sig til barnet som har ADHD. Dette er ikke en sortseer-bog, men helt igennem en positiv bog«.
AKTbladet
»Begge bøger er skrevet direkte til barnet/teenageren, og det er netop denne direkthed, der er bøgernes store kvaliteter. Her er der ingen afstand og meget få forbehold.«
Rasmus Alenkær, 5. januar 2024
Antal sider: 160
ISBN: 9788771189810
Udgave, år: 2, 2017
Oplag, år: 3, 2023
Udgivelse: 01-12-2017
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 7993