Tyrkiet 1923-2018
– fra Atatürk til ErdoganTyrkiet 1923-2018 er skrevet til historieundervisningen på ungdomsuddannelserne. Tyrkiet er fuld af kontraster. Bogen giver et nuanceret billede af landet, der giver eleverne en forståelse af, hvor Tyrkiet er på vej hen politisk og samfundsmæssigt.
På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer Tyrkiet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer til undervisningen i historie kombineret med religion og samfundsfag.
Bogen fortæller om Tyrkiets historie fra oprettelsen af republikken i 1923 og frem til i dag. Den ser på statsideologien kemalismens opståen, afskaffelsen af sharia og indførelsen af sekularisme, de mange militærkup og spændingerne mellem by og land.
Herudover indeholder Tyrkiet 1923-2018 en række kapitler om de væsentligste temaer i tyrkisk historie og politik: det kølige forhold til EU og ønsket om medlemskab, det meget varmere forhold til Mellemøsten, hvor Tyrkiet er en regional stormagt, samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne.
I denne anden udgave har forfatteren tilføjet et kapitel om den syriske borgerkrig og Tyrkiets anstrengte forhold til den krigsramte nabo samt et kapitel om omvæltningerne i tyrkisk politik siden kupforsøget i 2016.
Bogen er del af serien his2rie.
»[Bogen] giver læseren et godt grundlag for at forstå den aktuelle udvikling i tyrkisk politik og samfundsliv. […] Der er imponerende meget med på de kun 112 sider, og selv om bogens forfattere er tydeligt engageret i emnet, er sproget levende, men for det meste også nøgternt og afbalanceret«.
Malene Fenger-Grøndahl på Sameksistens.dk
»Stærk bog om Tyrkiets kontrastfyldte historie. Den foreliggende bog er en del af Frydenlunds efterhånden utroligt træfsikre His2rie-serie og er ligesom de øvrige i serien præget af et højt fagligt niveau, klare og gennemarbejdede kapitler samt god formidling. […] Også til elevbrug til større selvstændige arbejder er bogen velegnet, og med sit rige billedmateriale, sit klare sprog og gode disponering skal den i det hele taget herfra ubetinget anbefales til både det ene og det andet«.
Gymnasieskolen
5 stjerner - ★★★★★
»Bogen her giver et langt mere nuanceret billede af Tyrkiet, end vi er vant til i andre gængse fremstillinger […] Bogen kan med omtanke bruges på alle vore ungdomsuddannelser, på avu, KVU, stx m.fl. Og står der Tyrkiet på næste års studietur, er denne bog ganske enkelt et must«.
Uddannelsesbladet
4 stjerner - ★★★★
»Deniz B. Serinci tager ikke parti for nogen af parterne men fortæller nøgternt og kortfattet om konflikten. Det er bogens største styrke at den deler sol og vind lige. På 143 sider lykkes det forfatteren at skildre Tyrkiets vanskelige og blodige historie uden at det bliver enøjet. Det er noget af en bedrift«.
Thomas Dalgaard, digter
»[…] en fornuftig og brugbar grundbog i Tyrkiets historie, så hvis man mangler en sådan, er denne hermed anbefalet«.
Noter
Antal sider: 143
ISBN: 9788772160634
Udgave, år: 2, 2018
Oplag, år: 1, 2018
Udgivelse: 19-06-2018
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 14376