Terrorens kalifat
– et indblik i Islamisk StatDenne bog går bag kulisserne hos Islamisk Stat. Den fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS.
Forfatteren har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS.
Bogen belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet.
Med gennemgående cases sætter bogen også fokus på IS’ folkemord på de kurdiske ezidier og på byen Kobane, hvor IS for første gang led nederlag.
»Jeg spærrer altid øjnene ekstra op, når der kommer noget nyt på tryk fra Deniz B. Serinci. Jeg ved, at der i så fald vil være tale om indsigtsfulde og grundige analyser om den seneste udvikling i Mellemøsten. Vil man forstå, hvad der ligger bag IS, så skal man læse Deniz B. Serincis bog«.
David Jano, cand.mag. i Mellemøststudier, forfatter, ofte brugt ekspert i Israel og Mellemøsten i de danske medier
»Deniz Serincis bog er en god, læseværdig samling af facts og overblik om begivenhederne i regionen. Den gør os klogere på de mange konflikter, hvor historisk og religiøst betingede modsætninger har blandet sig sammen og bidraget til det nuværende kaos«.
Mogens Lykketoft, tidl. formand for Folketinget og tidl. udenrigsminister
»Der er et væld af navne, forkortelser, fløje og konstellationer at holde styr på, men alt i alt er det lykkedes for Serinci at give et overblik over den udvikling, der ligger til grund for IS’ opståen og succes«.
Jyllands-Posten
4 stjerner - ★★★★
»Bogen er absolut vellykket og oplysende […] Jeg vil absolut anbefale denne bog, der kan erhverves for en billig penge«.
Folkets Avis
5 stjerner - ★★★★★
»En vigtig bog, som forholdsvist kort og præcist giver et vidende og detaljeret indblik i Islamisk Stat, ideologien bagved og gruppens metoder og handlinger. Rummer et samlet overblik over situationen i regionen og er forsynet med mange konkrete oplysninger, som kan være med til at øge kendskabet til baggrunden for den islamiske terror«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Sammenfattende må det om bogen siges, at det er imponerende, at Deniz B. Serinci formår at give et så grundigt og overskueligt billede af baggrunden for den aktuelle konflikt med ISIL i Irak og Syrien på under 140 sider, og samtidig fører læseren helt frem til situationen, som den tegnede sig i foråret 2015«.
Sameksistens.dk
»Hvad ved vi egentlig om Islamisk Stat? Ikke meget, så alene derfor er et samlet overblik over baggrunden for jihadorganisationen et vigtigt bidrag til den almene oplysning. […] Serinci skildrer den regionale scene så tilpas disciplineret, at alle kan læse med, hvilket i sig selv er en kvalitet«.
Information
»Efter læsning af bogen, føler jeg mig mere end velinformeret om den meget komplicerede situation i grænselandet mellem Irak, Syrien og Tyrkiet«.
Ditte-Marie Post, psykomotorisk terapeut og BA i engelsk
»Den giver en indsigt, som efter min mening ikke fås meget bedre og mere koncentreret. [...] Absolut en anbefalelsesværdig bog, som også ville være interessant for uddannelsesinstitutioner til undervisning i samfundsfag«.
Pernille Ødum Halse, konsulentchef
»[…] oplagt i en opgavesammenhæng, hvor en elev kan hente solid viden om Islamisk Stat«.
Noter
Antal sider: 188
ISBN: 9788771187045
Udgave, år: 2, 2016
Oplag, år: 1, 2016
Udgivelse: 29-01-2016
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 14062