Narrativ Team-refleksion
– i praksisSiden forfatterens første bog om Narrativ Team-refleksion har han arbejdet intenst med at udvikle metoden – resultatet præsenteres i denne bog, der er en ny og revideret udgave.
Narrativ Team-refleksion er en refleksionsmetode for team og grupper. Den tager udgangspunkt i gruppens egne fortællinger, og gennem arbejdsspørgsmål, respons, genfortælling og tolkning leder den gruppen frem til en fælles løsning og nye, konkrete handlemuligheder.
Bogen er en praktisk metodevejledning, skrevet af en praktiker og med praksis for øje. Den indeholder en lang række anbefalinger, overvejelser og teknikker, der henvender sig direkte til arbejdsgrupper såvel i skoleklasser som i offentlige og private virksomheder. Bogen er overskueligt opbygget, og hvert afsnit opsummeres af en faktaboks, der gør det let at skabe overblik over indholdet.
I denne 2. udgave er iscenesættelsesmulighederne og målgruppen udvidet. Metoden henvender sig nu ikke blot til professionelle team, men fungerer også som udgangspunkt for social træning i elev- og brugergrupper, eksempelvis i folkeskolen eller i foreninger. Bogen henvender sig således til enhver, der ønsker at arbejde med metodiske, strukturerede og team-baserede refleksionsprocesser, hvad enten det er i rollen som procesleder eller deltager. Den er dermed oplagt læsning for konsulenter, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, coaches, ledere, lærere og pædagoger – samt naturligvis for medlemmer af team og grupper.
»Bogen er letlæselig og overskuelig med cases og en manual med forslag til struktur, spørgeteknik m.m. – lige til at bruge i praksis. Det særlige er, at den kan bruges både i arbejdet med grupper af elever og i gruppesammenhæng, hvor deltagerne er voksne, så som skolelærer og AKT-vejleder kan jeg helt klart bruge bogen i mit arbejde. En bog jeg vil anbefale alle skoler at få indkøbt«.
Pia Pignot, lærer og AKT-vejleder på Skolen på Islands Brygge
»Bogen er meget interesant og givende. Specielt når man som jeg er startet op som vejleder inden for inklusion. Jeg kan virkelig bruge rigtig mange af de ideer og metoder, som Alenkær præsenterer i bogen. Jeg er specielt begejstret for, at metoden og tilgangen kan benyttes i undervisningen, til unge som kan reflektere og skabe et forum for at analysere fortællinger. Det er klart en bog, jeg vil slå op i igen og igen, som er nem og læse og nem tilgængelig«.
Anne Søgaard, inklusionsvejleder
»[…] anbefalelsesværdig og et ret godt bud på en sådan-gør-du-metode, der er enkelt at inddrage for at øge kvaliteten i professionelle snakke om pædagogisk praksis. […] et rigtig godt bud på en metode, der kan anvendes af den brede målgruppe til at tale professionelt om praksis«.
Kirsten Mogensen, lærer, cand.pæd.psych.
»Som systemisk-narrativ familieterapeut på en dagbehandlingsskole har jeg efter endt læsning fået ny inspiration til at anvende metoden i relation til de ansatte – og ikke mindst i relation til vores elever, der i denne kontekst vil kunne få styrket deres fokus på egne færdigheder og på at kunne indgå i en gruppesammenhæng, hvor fokus er på intentioner og ønsker – frem for de tynde historier, hvor problemerne fylder, og som ingen vokser af at slæbe rundt på. Det er således fagligt inspirerende at have fået præsenteret en lettilgængelig metode, der kan bruges i mange forskellige kontekster og som tilbyder læseren konkrete handlemuligheder. Jeg glæder mig til at komme i gang«.
Sandra Krebs-Hille, familieterapeut
»Denne bog er et ’must’-arbejdsredskab, der ikke bør savnes på nogen skole«.
Karakteren 12 i AKTbladet
»Den er et super godt redskab til store som små udfordringer i skolen, og det er med sikkerhed en bog, jeg vil komme til at bruge i tiden fremover. Det er dejligt med en bog, der er til at bruge i praksis, men hvor man ikke er i tvivl om, at teorien hele tiden er på plads. Tak for et godt værktøj«.
Lasse Dreier, AKT-lærer på Rørkjær Skole
Antal sider: 166
ISBN: 9788771184471
Udgave, år: 2, 2014
Oplag, år: 1, 2014
Udgivelse: 16-01-2015
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 11461