Jagten på Stine Geislers morder
Hvem slog Stine Geisler ihjel? Mordet på Stine Geisler under Københavns pinsekarneval i 1990 er et af danmarkshistoriens mest berømte og endnu uopklarede kvindemord. Den anerkendte true crime-forfatter Peer Kaae giver i bogen her tre bud på, hvem der er morderen.
Forfatteren til true crime-klassikeren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej har i Jagten på Stine Geislers morder kastet sig over ’vor tids Peter Bangs Vej’. Det er en stærkt personlig beretning om den besættelse, der driver Peer Kaae til at jage morderen, der er gået fri gennem tre årtier.
I sin jagt på gerningsmanden og utrættelige, årelange research finder han frem til to helt centrale vidner, som ikke har været afhørt i 30 år, men som har afgørende nyt at fortælle i sagen. På baggrund af disse vidneudsagn og andre nye opdagelser lykkes det Kaae at rekonstruere forløbet omkring drabet time for time og vise, at noget ikke hænger sammen. Der er noget helt galt ...
Jagten på Stine Geislers morder er illustreret med unikke fotos, hvoraf flere aldrig tidligere har været offentliggjort.
»[...] Peer selv har gennem fire års hårdt fodarbejde gravet så meget dybere, at jeg sidder helt rystet tilbage.
Ikke mindst har han mod alle odds opsporet og udspurgt to helt centrale vidner, hvis udsagn enten er med til at udstille en lang række alvorlige fejl i politiets efterforskning – eller med til én gang for alle at understrege, at Peer er landets (Nordens?) bedste undersøgende, efterforskende true crime-forfatter.
Måske begge dele. […] Men jeg tør godt sige, at med mindre en gerningsmand melder sig selv, så kommer vi aldrig tættere et svar på, hvem der myrdede Stine Geisler, end vi kom i fredags.«
Søren Baastrup
»Peer Kaae bliver af mange kaldt “Kongen af True Crime”, og efter endt læsning af denne nye bog omkring mordsagen om den purunge Stine Geisler, forstår man bestemt hvorfor.«
Bogfidusen, 14. juni 2023
5 stjerner - ★★★★★
»Han har altså en evne til at vende nogle sten, som andre ikke har overvejet at kigge under […] Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har læst en bog så hurtigt […] Jeg kunne ikke slippe den. Jeg vil ikke afsløre noget som helst, men Peer Kaaes besættelse af sagen, hans ihærdighed og dedikation til at finde nyt skinner igennem […] Det, der kommer frem, er ret opsigtsvækkende. Man får faktisk hjertebanken undervejs […] Et ret imponerende stykke arbejde.«
Mørkeland, episode 215
»Hold da op! Jeg troede jeg vidste alt om denne sag, der
i bogen omtales som "Danmarks Laura Palmer" (brillant reference). Sad med gåsehud til sidst. Et absolut must-read for alle true crime-fans.«
Mofibo-lytter
»Fantastisk bog«
Mofibo-lytter
6 stjerner - ★★★★★★
»Muligvis Peer Kaaes bedste bog. Kan varmt anbefales.«
Mofibo-lytter
»Helt fantastisk research ligger til grund for denne bog. Har ikke kunnet lægge den fra mig. Virkelig spændende og tankevækkende.«
Mofibo-lytter
»Hørte hele lydbogen i ét stræk, den er virkelig spændende!«
Mofibo-lytter
»Et fantastisk arbejde og smuk slutning, rørende og stærkt. Tak!«
Mofibo-lytter
»Vi er en hel generation af gymnasieelever på Chr. Gymnasium, som efter mordet på Stine Geisler altid har haft sagen liggende i baghovedet som en sorg [...] Jeg gik i 1. g, og hun i 3. g, da hun blev dræbt, og lige siden har jeg tørstet efter at kende sandheden om morderen. Jeg er sikker på, at Peer Kaae med denne fremragende research rammer rigtigt, og jeg betragter sagen som opklaret.«
Mofibo-lytter
»Bogen er medrivende og spændende skrevet, du føler at du er med i et opklaringsarbejde, og er en af efterforskerne. Godt skruet sammen. Det gør den læseværdig og spændende. Der er stadigvæk et par uopklarede mord, så lad os nu se om ikke Per Kaae har flere bøger i støbeskeen.«
Louise Frevert, Kulturinformation, 4. juli 2023
5 stjerner - ★★★★★
»Jeg var dog imponeret over den omfattende research, der ligger til grund for bogen, og de mange nye oplysninger, som det er lykkedes Peer Kaae at grave frem. [...] Slutningen havde et virkelig interessant tvist, som ikke er set før, og som er en spændende idé«
Bookbestiesdk, 3. juli 2023
3 stjerner - ★★★
»Bogen er skrevet i et fint true-crime-sprog og tager læseren med på en slags rejse ind i besættelsens sind, der hjemsøger journalisten, der er blevet så optaget af sagen, at den holder ham vågen om natten.
Sådan går det ikke for læseren. Men det er tæt på, indtil man er færdig med bogen.
Godt skrevet, journalist.«
Bogsyn, 10. juli 2023
»Det er en tragisk historie, så det er ikke mærkeligt at Per har været optaget af den, når man ser på hans tidligere arbejde. Bogen er meget grundig, og der ligger et ufatteligt researcharbejde bag ordene, hvilket også fornemmes under læsningen. […] Spændende, gennemarbejdet og veltænkt. En bog der anbefales til alle«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 11. juli 2023
»Peer skriver som få så fængende og intenst, så man nærmest ikke VIL slippe bogen, før sidste side er læst. Jeg åd den råt - tænker stadig over den - og er glad for at nogen både gider at bruge så uendelig meget tid og undersøgelse på ‘gamle sager’, som alle kan huske, men ingen åbenbart har løst. Tak Peer.«
Mydailyread, 26. juli 2023
6 stjerner - ★★★★★★
ALT for damerne, 28/2023
» Inderst inde håbede jeg på nye spor der kan føre til opklaring. Men de nye vidneudsagn er meget spændende. […] Fin bog.«
My Daily Book Denmark, 23. juli 2023
»Uanset hvad så ønsker jeg inderligt at andre får de samme aha og gåsehudsfremkaldende oplevelser som jeg havde med denne bog.«
Fuglebakkens_bogorm, 7. september 2023
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 200
ISBN: 9788772167046
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 02-06-2023
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 20281