Hva' saa!
En guidet rutsjebanetur gennem Aarhus – før, nu og i fremtidenDenne Aarhus-guide skyder op som vildt ukrudt fra undergrunden med private minder og glemte fortællinger. Den retter nyt lys mod det usete, det uhørte og alt det, som ikke længere vil holdes hemmeligt. Smilets by bliver aldrig den samme.
Kan Aarhus være verdens mindste storby og en tosset landsby? Tag med de to ærke-aarhusianere Lars Muhl og Andreo Mielczarek, når de stiller sig selv og hinanden spørgsmålet på kalejdoskopisk guidet tur, hvor du møder over 40 kendte aarhusianere og gæster med byen i hjertet.
Bogen er en helt særlig guidebog, der leder dig til nye vinkler på Smilets by. Bogens tips, idéer og forslag kommer fra et hav af mennesker, som alle har Aarhus kært. Bogen er udstyret med et hav af billeder og illustrationer, foldudsider og digte, historier og anekdoter, restaurant- og musikanbefalinger – den har det hele.
Hva' saa! er en guide til Aarhus for storbyengle, drømmere, royale og andet godtfolk – hvad end man er fra Aarhus, har forelsket sig i byen senere hen eller drømmer om sit første besøg i byen.
Bogen indeholder indslag fra et hav af kendte danske kulturpersonligheder med tilknytning til Aarhus: Julie Rokkjær Birch, Nagin Ravand, Jussi Parikka, Steffen Brandt, John Hassall, Katrine Muff, Niels Rønsholdt, Lars H.U.G., Jacob Kirkegaard, Kjartan Arngrim, Jakob Kullberg, Marie Koldkjær Højlund, iomfro, Søren Leth, Pernille Taagaard Dinesen, Jens Folmer Jepsen, Abdullah Hassan, Jørgen Leth, Thomas Dausgaard, Henryka Mielczarek, Kim Hansen, Peter Laugesen, Den syriske skrædder/Mohamad Eissa, Mads Mygind, Sébastien Doubinsky, Jakob Bro, Flemming Knudsen, Jacob Bundsgaard, Marwan, Thomas Helmig, Josephine Michau, Gerd Laugesen, Kim Kix, Asbjørn, Jørn Erslev Andersen, Marie Louise Arvidsson, Hans Oldau Krull, Puk Ewdokia, Manu Rich, Nina Wengel, Poul Krebs, Bertil Bonde Arvidsson, Nils Malmros, Clement Kjersgaard og med fotos af Kåre Viemose.
Andreo Michaelo Mielczarek bor på Frederiksbjerg. Født i 1974 i Aarhus. Ansvarshavende redaktør på lydmagasinet Seismograf.org og kulturjournalist ved Kristeligt Dagblad, anmelder ved Århus Stiftstidende. Han har desuden bidraget med artikler til Kunsten.nu, svenske Nutida Musik, italienske Neural og essay til bogen Commissions om Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 samt essay til Man skal høre meget – en antologi om musikkritik, red. Thomas Michelsen og Claus Røllum-Larsen (2024). Tidligere kommunikationsansvarlig i Kunsthal Aarhus og projektmedarbejder på holocaustmuseet Oskar Schindler’s Factory i Kraków. Cand.mag. i Æstetik og Kultur, BA i musikvidenskab og dramaturgi fra Aarhus/Københavns Universitet og Jagiellonian University, Kraków. Stifter og partner i organisationen Kultur(a), som skaber kulturprojekter mellem Danmark og Polen.
»Helt særlig guidebog, der er en vildtvoksende, broget samling af særlige minder og hemmeligheder om Aarhus. Layoutet er i en klasse for sig med fold ud-sider, et hav af kulørte illustrationer og mange forskellige skrifttyper.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 3. september 2024
»Tusind tak for fremragende Aarhus-guide. Så inspireret gennemført, så fuld af humor og opfindsomt design. Jeg er meget glad for at være med.«
Jørgen Leth
Jan Janczy, Dalej niż północ 24, 15. september 2024 (polsk interview)
Antal sider: 368
ISBN: 9788776230005
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 24-06-2024
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 21111