Gotvedgymnastik
– en grundbogHelle Gotveds bevægelseslære er læren om kroppens opspænding, udspænding, afspænding og afslapning. Det er læren om, hvordan du kan opnå velvære ved at træne din krop på en afbalanceret måde. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas meget træning i en blanding, der passer til den enkeltes særlige behov.
Denne bog indeholder en grundig og let forståelig gennemgang af kroppens opbygning og funktion, baseret på vores fælles natur – anatomien, fysiologien og følelsen. Bogen bygger både på erfaret og teoretisk viden om bevægelse.
Du får konsekvent mulighed for at opleve psykosomatiske helheder, når du arbejder dig gennem bogens øvelser og syn på kroppen. Hvis du læser bogen kronologisk, vil du blive ført ind i dette helhedssyn, først teoretisk og derpå gennem en række afsnit med praktiske øvelser. Du får mulighed for at opleve bedre funktion i hvile og i arbejde. Du får mulighed for at genopdage bevægelseskvaliteterne i at ligge, sidde, stå og gå. Og det bedste af det hele er: Det er aldrig for sent at begynde at bevæge sig!
Bogen er skrevet til alle, som har lyst til at fordybe sig i kroppens reaktionsmønster og til at lære sig selv bedre at kende med det enkle og altfavnende mål – at ha' det bedre. Den er samtidig velegnet til undervisere i gymnastik.
Forord af Britt Sylvest Hansen, foto af Søren Nielsen & Jens Hammel
Ingen anmeldelser
Antal sider: 184
ISBN: 9788778872425
Udgave, år: 1, 2005
Oplag, år: 2, 2018
Udgivelse: 14-11-2005
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 8977