Færingesagaen
– en anderledes Nordens historieBogen er en ny og moderne udgivelse af Færingesagaen, en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Lektor Kim Frandsen gennemgår de nyeste resultater inden for forskningen, og han formår at omskrive Nordens historie samt vores viden om de danske konge- og stormandsslægter.
Færingesagaen fortæller om vikingetidens og middelalderens begivenheder ud fra et færøsk og islandsk perspektiv. Det giver mulighed for anderledes fortolkninger af historiens begivenheder og hovedpersoner end dem, vi ellers kender fra datidens lovgivning, pavebreve, annaler m.m.
Sagaen er én af de tidligste kilder, der omtaler danske Harald Blåtand. Sammen med de norske konger Olav Tryggvesson og Olav den Hellige spiller han en central rolle i sagaen, og den nuancerer dermed vores billede af de tre konger og deres samtid og eftertid.
Samtidig viser Kim Frandsen gennem nye arkæologiske fund og DNA-analyser, at flere af de begivenheder, der er nævnt i sagaerne, har fundet sted i virkeligheden. Sagaen er ikke længere kun middelalderens fortolkning af vikingetiden. Det skete faktisk!
Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve sagaen.
Det smukke værk er rigt illustreret med farvefotos af de anerkendte islandske fotografer Ragnar Axelsson og Einar Falur Ingólfsson.
»Endnu en saga er nyoversat og udgivet tillige med utrolig meget oplysende Nordenshistorie, fortolkninger og forklaringer, og med særdeles flotte illustrationer og indbinding«.
Historieonline.dk
»En æstetisk flot udgivelse, godt indbundet og med fotos som giver læseren lyst til at besøge de steder på Færøerne og i Norge, hvor handlingen udspiller sig. […] Sagaen er underholdende, og bind 1 gør én klogere på, hvor stor rolle de islandske sagaer spiller i tidlig nordisk historieskrivning«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Smuk, informationstæt udgivelse gør os klogere på færingernes historie. […] man mærker en imponerende viden såvel i bredden som i detaljer«.
Jyllands-Posten
4 stjerner - ★★★★
»Det er en storslået udgivelse. Den er helt vidunderlig. Den vil ændre den måde, folk ser på Færingesagaen og forhåbentlig også hvordan de ser på sagaer generelt og deres historie«.
Jesse Byock, Professor at the Cotsen Institute of Archaeology focusing on Viking Archaeology, University of California, LA
»Lækkert layout; det er det. To grafisk vellykkede bøger i kassette. Fristende at bladre i. Men det er mere end det. Det er en stor fortælling om en fortælling, nemlig Færingesagaen, der ikke er den mest kendte saga på vore breddegrader. Det rådes der nu bod på.[…] Sikke en fortælling!«
Alf Gørup Theilgaard, lektor i dansk og billedkunst
»Værket er smukt med fine fotografier fra de norrøne landskaber (fotograferne: Einar Falur Ingólfsson og Ragnar Axelsson) og såvel forlag, som mange bidragende fonde kan kun være tilfreds med det smukke resultat.«
Tommy P. Christensen, kulturhistoriker
»[…] en masse dejlige billeder […] den information, man får i bind et, giver en forståelse for både de islandske sagaer i almindelighed, men især for hele den ånd og samfundsindstilling, der herskerede, da disse sagaer blev til«.
Vølse – Forn Sidrs kvartalsmedlemsblad
»Det er et pragtværk, det her. […] De to bind tilsammen rummer god oplysning og gode billeder«.
Thomas Bredsdorff, professor, i Politiken
4 stjerner - ★★★★
»Det er særdeles spændende, at sagaerne nu har fået en anderledes tilgang, og at de udkommer i en - for os almindelige dødelige - læsbar udgivelse, sådan som i 'Færingesagaen - en anderledes Nordens historie'. Tak for den fantastiske bogudgivelse«.
Jóannes Patursson, Kirkjubøargarður ved Magnuskatedralen og Sankt Olav-kirken, Kirkjubøur, Færøerne
»De to bind er en storslået produktion, og alle involverede i projektet skal have en stor tak. Der er faktisk tale om en hel ny type bog. Det er meget virkningsfuldt, som kirkehistorien er sat i fokus, ikke kun for at belyse kronologien, men fordi værket viser, hvad der lige nøjagtigt foregik i 1100- og 1200-tallet. Værket sætter sagaverdenen ind i et helt nyt perspektiv. Alt i alt en fremragende bedrift og i høj grad 'anderledes'.«
Tidligere professor ved Harvard, Yale og Stanford University, Theodore M. Andersson
Antal sider: 444
ISBN: 9788771189926
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 28-01-2019
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 8766