Sådan bliver du en god underviser
En bog fyldt med tips, ideer og metoder, som kan bruges i underviserens daglige arbejde, og som så vidt muligt bygger på forskning inden for området, men også på erfaringer fra undervisning i praksis.
Bogen indeholder essensen af det, enhver underviser bør vide, kende og kunne. Uanset om man har med børn, unge eller voksne at gøre, og uanset hvor man har sit virke, er der en grundlæggende viden, som man bør have med i bagagen. En underviser bør vide:
- hvordan mennesker lærer
- hvordan man vælger indhold og mål
- hvordan man evaluerer
- forskellige måder at organisere deltagerne på
- forskellige arbejdsmønstre
- hvordan man planlægger undervisningen
- hvordan man formidler og bruger sproget hensigtsmæssigt
- hvordan man leder en gruppe deltagere
- hvordan man vejleder
- hvad det indebærer at være underviser.
Bogen henvender sig til den nye underviser, som gerne vil være professionel. Den indeholder tip og konkrete anvisninger. Den gennemgår relevant viden og væsentlige begreber, og den peger på, hvad man skal være specielt opmærksom på.
Bogen kan benyttes i det daglige arbejde, og bygger på erfaringer fra praksis og forskning. Det er derfor både en teoretisk bog og en brugsbog.
Her på siden kan du finde bogens ekstramateriale i form af skabeloner til undervisningsbrug.
»Det er en god brugsbog til at få opdateret sin baggrundsviden, og den opfordrer til refleksion over egen rolle som underviser. […] Den omfattende litteraturliste og øvrige links samt værktøjskassen gør bogen til en værdifuld brugsbog for både nye og mere erfarne undervisere«.
4 briller af 5, LVU-Fagbladet
»Denne udgivelse er et godt værktøj for nyuddannede lærere, som kan hjælpe dem med at få den bedst mulige opstart i en kompleks hverdag og bør derfor stå et synligt sted på lærerbiblioteket«.
Lektørudtalelse
Antal sider: 160
ISBN: 9788778872050
Udgave, år: 1, 2004
Oplag, år: 2, 2005
Udgivelse: 01-12-2004
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 13878