Rundt om ACT
Muligheder og metode i Acceptance and Commitment TherapyBogen går i dybden med metodens mange anvendelsesmuligheder – set med danske behandleres øjne.
Antologien introducerer til historien, teorien og metoden bag ACT og opsummerer de danske erfaringer med terapiformen, der har vundet stor international anerkendelse.
En af ACT’s største styrker er dens fleksibilitet: Metoden og interventionerne er transdiagnostiske og kan tilpasses en lang række forskellige problemstillinger. Bogen beskriver, hvordan ACT-interventioner kan bruges i forhold til både depression, angst, afhængighedstilsande, kronisk smerte, børn med psykiske vanskeligheder, gruppebehandlinger og organisationsterapi.
Bogens formål er således også at bidrage til det øgede fokus på ACT i Danmark og give danske behandlere mulighed for at snuse til ACT og forhåbentlig blive nysgerrige efter mere.
Rundt om ACT henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter og andre behandlere.
»Bogen kan jeg bruge professionelt på flere måder, både i forhold til det livslange arbejde, det er at arbejde med sig selv som terapeut/behandler, og at den følger op med aktuel viden om nyere form for kognitiv terapi. Det har hele vejen igennem været en positiv oplevelse at læse en bog med så tydeligt et budskab – at give aktuel viden om ACT«.
Jette Vorup, psykolog
»Jeg vil helt klart anbefale bogen til mine kollegaer og andre med interesse for ACT, bogen giver en grundig og veldokumenteret gennemgang af metoden, og den er letlæst til trods for det høje faglige niveau«.
Dorthe Skovborg, speciallærer og pædagog
»Bogen er rigtig god i forhold til ny viden for alle faggrupper og som inspiration for psykologer, der allerede arbejder i det terapeutiske felt. Bogen kan i høj grad anbefales«.
Aase Tromborg, børneneuropsykolog
»Jeg blev MEGET inspireret og skal klart have læst den igen!«.
Marianne Laustsen, psykomotorisk terapeut og pædagog
»Taget under ét er dette en meget læseværdig bog, som giver en hurtig, men alligevel bred introduktion til en moderne psykologisk behandlingsmodel med basis i psykologisk grundforskning. Til lykke til danske psykologer og andre med interesse for psykologisk behandling!«.
Psykolog Nyt
Antal sider: 243
ISBN: 9788771183580
Udgave, år: 1, 2015
Oplag, år: 2, 2017
Udgivelse: 12-02-2015
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 12802