På sporet af det gode børneliv
– et børneperspektiv på tidlig indsatsHvad er et godt børneliv? Og virker de hjælpeforanstaltninger, som kommunerne sætter i værk over for familier og børn i mulig mistrivsel? De spørgsmål er til debat i bogen her.
De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv, og hvordan vi som samfund med en tidlig indsats kan hjælpe børn i vanskeligheder. RUC-forsker Pernille Juhl undersøger i På sporet af det gode børneliv blandt andet:
- Hvilke situationer i et barns hverdagsliv kan opfattes som problematiske?
- Hvem beslutter, at der skal tages affære?
- Hvilke tiltag tages der for at rette op på situationen?
- Virker de tiltag?
På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem et år. Fælles for børnene er, at sundhedsplejersker eller socialrådgivere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne har man iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie.
Bogen tegner et billede af, hvordan børns problemer kan forstås, når de udforskes i konkrete sammenhænge i et hverdagsliv, hvor børn er sammen med andre børn og forskellige voksne. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv.
»[…] indeholder megen god viden og refleksioner.«
Specialpædagogisk Månedsblad
»Pernille Juhl sætter fingeren på et ømt punkt, som alle vi, der arbejder sammen med udsatte familier, kender så godt og særligt mærker, når samarbejdet enten ikke rykker eller støder på grund.«
Sygeplejersken
Antal sider: 256
ISBN: 9788772164663
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 07-12-2021
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 12591