Må den bedste kandidat vinde
– hvordan virksomhed og kandidat kan få succes sammenMå den bedste kandidat vinde er et opråb fra headhunter Lars Esholdt til hele den danske headhunterbranche. For der mangler diversitet i dansk topledelse, siger Esholdt – og headhunterne står først i rækken til at initiere forandringerne.
Alt for få kvinder og alt for få med minoritetsbaggrund får topstillinger i det danske erhvervsliv, og det må der gøres noget ved. Man bør begynde med at ruske op i Executive Search-branchen, fordi den har et medansvar for, hvem der ansættes på ledelsesgangene, og hvem der bliver tilbudt de tunge bestyrelsesposter.
Sammen med sin medforfatter Christen Dalum ønsker Esholdt et opgør med branchen. Bogen giver klienter og kandidater et indblik i, hvordan headhunteren arbejder, fordi åbenhed kan skabe den udvikling og diversitet, der leder til de nødvendige forandringer.
Må den bedste kandidat vinde indeholder desuden bidrag fra en lang række danske erhvervsledere, der deler deres erfaringer med at bruge headhuntere samt gode råd til kvinder på vej op i ledelseslagene.
Bogen henvender sig til ledere og bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der benytter sig af headhuntere, og til de kandidater, der får henvendelser fra samme. Rekrutteringskonsulenter og headhuntere kan også læse med og forhåbentlig få øjnene op for, hvorfor det er så vigtigt at brede blikket ud og præsentere hele paletten af kandidater, uanset deres køn og kulturelle baggrund.
Med bidrag af Christen Dalum
Ingen anmeldelser
Antal sider: 238
ISBN: 9788772164182
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 03-09-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 11434