Ledelse af det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø
33.000 danskere er dagligt sygemeldt med stress. Det må vi kunne gøre bedre! Det er budskabet i Ledelse af det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, organisationspsykolog Liv Starheim viser, hvordan organisationer kan – og bør – forbedre arbejdsmiljøet.
Der findes viden og metoder til at løfte arbejdsmiljøet – det er sjældent nemt, men altid spændende – og meget lykkes da også kun ved hjælp af lange seje træk, hvor engagerede ledere og medarbejdere finder veje til at forbedre det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø.
Og det er stærkt nødvendigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet, hvis vi vil komme de mange stress-sygemeldinger til livs. Bogen giver svar på spørgsmål som:
- Hvad gør jeg som leder, når medarbejdere har helt forskellige opfattelser af en intern konflikt?
- Hvad er min rolle som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, når kollegaer oplever mobning eller andre krænkende handlinger?
- Hvordan fastholder vi et sundt arbejdsmiljø i forandringsperioder?
Liv Starheim introducerer for første gang på dansk ’udadvendt ledelse’. Det er en stoisk inspireret ledelsestilgang, hvor det ikke handler om lederen, men om hvordan alle i organisationen ser sig omkring og bidrager med at adressere og påvirke arbejdsmiljøet – og tør se efter og spørge til virkninger af de forbedringer der sættes i gang.
Ledelse af det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø er både en praksisbog og inspirationsbog. Den er skrevet til ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som hver dag engagerer sig i at forbedre arbejdsmiljøet for deres kollegaer. Dermed er bogen til alle dem, der er involveret i at skabe et sikkert, sundt (og måske også sjovt) arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
»Bogen kommer hele vejen rundt og er et sandt overflødighedshorn på arbejdsmiljøområdet. Den er interessant at læse fra ende til anden, men kan også bruges som opslagsværk. Bogen er en praksisbog og giver inspiration til ledere på alle niveauer, til medarbejdere, arbejdsmiljøorganisationen, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Jeg kan varmt anbefale bogen – en af de bedste bøger, jeg har læst længe. Bravo!«
Lilian Mogensen, Inside Business, 10. november 2022
»Jeg har med stor begejstring læst denne bog, der med et meget solidt og velfunderet teoretisk grundlag præsenterer de punkter, man kan være opmærksom på, når man ønsker at dygtiggøre sig inden for arbejdsmiljø. Bogen har høj anvendelsesværdi, da den har konkretiseret håndtering og forebyggelse af blandt andet konflikter, mobning og stress. [...] Jeg har sjældent læst en bog, der så tydeligt og bredt beskriver det moderne arbejdsmiljø, og jeg er vild med dybden, som forfatteren formår at formidle så elegant.«
Marie Warthoe Richard, pædagogisk afdelingsleder, Dybbøl Efterskole
»Ledelse af det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø af Liv Starheim er velskrevet og veldisponeret. Jeg er for nyligt blevet interesseret i temaet, så det er en af de første bøger, jeg læser om emnet. Det er tungt stof, så bogen kan med fordel læses flere gange, og den vil også kunne fungere som fast del af reolen til genbesøg efter behov.«
Lotte Olsen, kommunikatør og translatør
Antal sider: 183
ISBN: 9788772163598
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 03-06-2022
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15460