God undervisning på de videregående uddannelser
En forskningsbaseret brugsbogAlle kan lære at blive en bedre underviser, og det er ikke nødvendigvis store, forkromede ændringer, der skal til. Det første skridt er at blive opmærksom på betydningen af de små ting.
For nogle forskere kan undervisningen være en frustrerende oplevelse – måske fordi de ikke kan fange de studerendes interesse og derfor finder undervisningssituationen svær. Samtidig stiller de store optag på de videregående uddannelser – med tilhørende spredning i interesser og forudsætninger hos de studerende – nye udfordringer.
Professor ved Københavns Universitet, Lars Ulriksen, har de seneste 20 år forsket og undervist i universitetspædagogik. I bogen fortæller han ikke bare, hvad underviseren skal gøre, men også hvorfor det er en god idé at gøre det på en bestemt måde. Kun ved også at kende baggrunden, forklaringen og forskningen bag, kan underviserne handle selvstændigt i deres undervisningstilrettelæggelse.
Bogen er skrevet med dette formål for øje. I bogen gives der ideer til, hvordan man kan forbedre sin undervisning og samtidig forklares det, hvordan disse ideer er forankret i forskningsmæssig viden. Læseren får derfor ikke kun tips og tricks – men får også indsigt i, hvorfor de virker.
Bogen behandler bl.a.:
• Hvordan man lærer
• Hvorfor det er vigtigt at begrunde, hvorfor noget skal læres
• Hvem de studerende er
• Hvordan man kan gennemføre undervisning, som inddrager de studerende
• Hvordan man kan evaluere de studerende
• Problembaseret læring og vejledning
Bogen henvender sig til alle, der planlægger og gennemfører undervisning ved landets universiteter og professionshøjskoler.
»Bogen har en omfattende gennemgang af alle relevante vinkler på undervisning på videregående uddannelser«.
Ulla Liberg, konsulent og lektor i pædagogik
»Imponerende!«
Alf Gørup Theilgaard, lektor
»En ny underviser kan via denne bog få en meget vigtig grundlæggende forståelse for relevante emner, der skal arbejdes med, når man skal i gang med at undervise. Der præsenteres relevante refleksionsværktøjer og diskuteres en grundlæggende forståelse for ’universitetsuddannelsernes landskab’. Dermed giver bogen læseren et fint grundlag for at arbejde med sin undervisning og egne værdier for god læring«.
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
Antal sider: 437
ISBN: 9788772165004
Udgave, år: 2, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 31-08-2021
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 8929