111 steder i Berlin som du skal se
Oplev det ukendte og anderledes Berlin! Bogen er en alternativ guidebog til Berlin. Her finder du 111 steder, som du ikke finder i standardguidebøgerne, og som du måske ellers ville overse!
Hvor går man hen, når man allerede har set Fjernsynstårnet, Brandenburger Tor og alle de andre oplagte selfie-spots? Guidebogen viser dig rundt i alle Berlins kvarterer, krinkelkroge og skæve hjørner; stederne med kant, det anderledes, det spøjse og det småhemmelige.
Tag f.eks. med til huset, hvor David Bowie har boet, besøg Antikrigsmuseet, se uret, hvor tiden flyder, eller gå en tur i den koreanske have – men husk at lade de onde ånder blive udenfor!
Gudiebogen henvender sig både til Berlin-jomfruen og den faste gæst, der har set det meste. Alle kan opdage nyt.
Oversat af Teddy Petersen, Anette Broberg Knudsen og Agnete Lagerbon Rasmussen
»En perlerække af små kulturelle, historiske og spændende steder, man ikke sådan lige støder på, når man møder storbyen Berlin. [...] Det er absolut en rejseven, der er vældig god at have i bagagen næste gang Berlin besøges«.
Per Nielsen, lagerarbejder
»Bogen er et forfriskende pust i forhold til de mere gængse guidebøger, man normalt griber, når man skal på tur.«
Aase Tromborg, børneneuropsykolog
»111 steder i Berlin som du skal se er en rigtig god rejsekammerat, hvis du vil have anderledes oplevelser i storbyen«.
Annette Brejnholt, tidligere faglig sekretær i en fagforening
»Det er en mere intim del af Berlin, man bliver introduceret for her; måske de steder en berliner vil opsøge. [...] En bog jeg vil anbefale alle, der skal til Berlin eller bare drømmer sig til Berlin«.
Anette Mortensen, fysioterapeut
»Bogen er en udfordring til de mange danskere, som har en lejlighed i Berlin eller har det privilegium at komme her ofte: Vidste du det? Næh – der kan man bare se. Og så er den et ekstra krydderi og supplement til de guidebøger, du iøvrigt slæber med til Berlin«.
Berlin-guide.dk
»Den nye rejseguide er anderledes og særdeles anvendelig og inspirerende«.
Lokalavisen Nordsjælland
Antal sider: 240
ISBN: 9788772167565
Udgave, år: 2, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 09-06-2023
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 20790