111 steder i Amsterdam som du skal se
Amsterdam er noget helt særligt, og byen byder på meget mere, der er værd at se, end de sædvanlige turistfælder. Guidebogen 111 steder i Amsterdam, som du skal se indvier dig i den hollandske hovedstads mange skjulte perler og unikke oplevelser og samler 111 anderledes forslag til, hvad du kan opleve i Amsterdam.
Amsterdam er cyklernes by. Vandets by. Og museernes by. Men Amsterdam er også hundredvis af andre ting. Tag med til det sted, hvor Robbie Williams fik sin første tatovering. Eller opsøg den særlige oplevelse det er selv at komme på udstilling i et butiksvindue. Og kan det mon være rigtigt, at du kan overnatte i en gammel kran? Hvis du har mod på at forlade standardturistferiens nedtrådte spor og opleve helt nye facetter af Amsterdam, skal du have denne bog med i tasken!
Kom f.eks. med til Dyreparadiset Artis, Brillemuseet, Condomeriet, der fortæller alt om præservativets historie, verdens ældste jødiske bibliotek og videnskabscentret for børn med egen opfinderfabrik, Nemo. Hvert sted har sin egen fortælling og stemning, der i tekst og fotografier kommer til live i bogen.
Bogen er for dig, der vil finde nye veje og oplevelser i Amsterdam – uanset om turen går til Hollands hovedstad for en weekend eller en længere ferie.
Oversat af Andreas Kjeldsen
»Denne bog er et must i bagagen på rejsen – vil mene den er helt uundværlig. Det bedste jeg nogen sinde har læst af rejseguider og med vildt mange oplysninger, som er super brugbare.«.
Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent
»Bogen er velskrevet og med et godt udvalg af interessante steder, der – som det er bogens ærinde – ligger off the beaten track. Steder, som de fleste turister ikke ville have opdaget på egen hånd, kommer til live og anbefalingen vækker lysten til et besøg.«
Helle Bonde, bibliotekar
»[…] jeg kan varmt anbefale den, hvis man vil opleve lidt mere end bare ’det sædvanlige’. Jeg synes, det er med til, at man kan opleve byen for mere end hvad den bare er kendt for«.
The Book Collector
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 236
ISBN: 9788771187663
Udgave, år: 1, 2017
Oplag, år: 1, 2017
Udgivelse: 23-05-2017
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 5936