Motivation
En letlæst guide til hvordan man øger elevers motivation skrevet af en af Danmarks førende forskere inden for feltet.
Bogen præsenterer relevant teori om motivation fra international forskning, som hidtil ikke har været brugt i Danmark. Med afsæt i denne forskning giver bogen med inspiration og praktiske anbefalinger et bud på, hvordan man som lærer også får anvendt teorien i praksis. Forfatterens overordnede pointe er, at elevers motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelse af læreren. Derfor har man som lærer stor indflydelse på, hvordan eleverne vælger at engagere sig i skolearbejdet.
Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil blive klogere på:
- Hvad er det, der sætter elever i gang med og i stand til at arbejde engageret i skolen?
- Hvordan påvirkes elevers motivation af mødet med skolen?
- Hvad kan virke negativt på motivationen?
- Hvilken rolle spiller lærerne ift. elevernes motivation?
- Hvad kan læreren i praksis gøre for at styrke elevernes arbejdsglæde?
Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.
Jeg slugte bogen - den er ganske enkelt inspirerende! Bogen er bestemt værd at læse for alle, som beskæftiger sig med uddannelse og undervisning«.
Josua Christensen, lærer, master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier, faglig konsulent i Frie Skolers Lærerforening
»Jeg vil gerne anbefale bogen til alle, der har med børn og unge mennesker at gøre. Dels for at gøre op med opfattelsen af, at mennesker kan puttes i kasser og kategoriseres ud fra få parametre, men endnu mere for at fastslå, at mennesket er dynamisk og at en katagorisering kan have fatale konsekvenser for det enkelte individ«.
Isabella Sandberg, psykoterapeut, lærer og forfatter
»[…] en meget konkret vejleder for den praktiserende lærer, som er optaget af elevers læring og velbefindende. […] Bogen giver en meget præcis og veldokumenteret beskrivelse af motivationsproblematikken. Den er velskrevet, lettilgængelig og meget engageret i fremstillingen«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»En velskrevet og letlæselig praksisnær bog«.
Dorthe Skovborg, forfatter, socialpædagog og specialunderviser
»Genialt og helt banalt om elevernes motivation. Denne fremstilling af motivationspsykologiske tendenser er i sin enkelhed et glimrende pædagogisk formidlingsarbejde, som bringer lærerne i folkeskolen i centrum. […] det er umagen værd at give sig god tid til at arbejde med denne enkle bog og bruge den som en guide, når det gælder motivation af elever i folkeskolen«.
Folkeskolen
»Denne bogs styrke er, at den tager læseren alvorligt. Man bliver taget ved hånden og på en tur rundt i motivationens univers. Sammen kan teksten, læseren og teorien omsat til praksis skabe en nyttig viden og bevidsthed om det slidstærke emne: motivation i skolen«.
Uddannelsesbladet
Antal sider: 91
ISBN: 9788771184792
Udgave, år: 1, 2014
Oplag, år: 6, 2022
Udgivelse: 30-01-2015
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 11368