Bogserien Flere sider af ...
Bøgerne i bogserien Flere sider af … er hver især skrevet med henblik på et temaforløb af ca. tre måneders varighed, som både tilgodeser arbejdet med enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger.
Den samlede serie er bygget op således, at man frit kan kombinere bogtitler og temaer. Hver enkelt bog kan stå alene, men kan også arbejde sammen med de andre bøger i serien, ligesom man kan vælge helt at se bort fra grundbogen. (I grundbogen finder I udvalgte metoder fra fagene historie, samfundsfag og religion samt diverse modeller og værktøjskasser med begreber. Bogen inkluderer desuden fag-, videnskabs- og verdenshistorie samt en gennemgang af kristendom og islam).
Flere sider af ...-serien begyndte som en bogserie rettet fortrinsvis til undervisere og studerende på hf-studiet. Serien udsprang af en stor mangel på kompakte temabøger, som på pædagogisk og kreativ vis var tilpasset nutidens studerende, og som tilgodeså de undervisnings- og forberedelsesvilkår lærere har i dag; uden at gå på kompromis med det faglige niveau og dannelsesidealer indbygget i det danske uddannelsessystem.
Gå til bogen Flere sider af Rusland
Gå til kildeteksterne til Flere sider af Rusland
Gå til bogen Flere sider af penge
Gå til kildeteksterne til Flere sider af penge
Gå til bogen Flere sider af køn
Gå til kildeteksterne til Flere sider af køn