Kybernetisk psykologi
– ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdagBogen her giver en introduktion til den kybernetiske psykologis teoretiske landskaber og den psykoterapeutiske metode. Udgangspunktet er et resurseorienteret og hjertevarmt menneskebillede.
Vi rummer langt større mulighed for selverkendelse og fordybet indlevelse i andre mennesker, end vi almindeligvis forestiller os. Kybernetisk psykologi præsenterer veje hen imod en levende kontakt med vores ubevidste intelligens.
Bogen har tre hovedtemaer:
- Hvad er kybernetik?
- Kybernetisk psykologi
- Kybernetisk psykoterapi
Forfatterne tager dig med på den rejse gennem integrationen af psykologiens hovedskoler, der fører til udviklingen af den kybernetiske psykoterapi. Drømme, bevidsthedsspring, indre fordybelse, følelser og kropslige udtryk er elementer i en åbning til den ubevidste intelligens. Dette giver særlige muligheder for balancering af personlighedens forskellige niveauer og vores sociale liv.
Kybernetisk psykologi henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer, læger, terapeuter m.fl., men kan læses af enhver som et tankevækkende og udfordrende bud på, hvad det vil sige at være menneske.
Lydbog indlæst af Maria Stockholm
»Bogens styrke er særligt de oplevelsesnære eksemplificeringer af kybernetikkens teoretiske begreber. [...] en fin introduktion.«
Ulrik Houlind Rasmussen, Tidsskrift for Psykoterapi
»Bogen er en lærerig rejse og introduktion til den kybernetiske psykologi – man bliver taget i hånden gennem en forunderlig indføring i videns grundlaget bag kybernetisk psykologi, man får indsigt i den ubeviste intelligens’ forståelsesverden og taget på en videre rejse gennem psykoterapien i hverdagen. [...] Jeg har med glæde læst bogen, som har givet mig nye indsigter, viden og brugbar læring. Indsigter, som kan berige mit terapeutiske arbejde fremadrettet. Jeg vil anbefale bogen til mine studerende, da det at få indsigt i og redskaber til forståelse af vores ubeviste intelligens er brugbart til forståelse af mange aspekter af livet i den pædagogiske praksis.«
Lene Qvortrup, lektor på KP, psykoterapeut MPF
Lyden Af Et Bedre Liv, 6. oktober 2024 (interview)
Antal sider: 192
ISBN: 9788772164250
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 31-01-2022
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 10639