Gendyrk
– flere porrer til folketGendyrk er genbrug, grøn omstilling, gratis mad, haveterapi og sjovt, hyggeligt og nemt. Gendyrk giver livsglæde og skaber fællesskab. Gendyrk er magi. Og gendyrk er flere porrer til folket.
»Mit håb er, at bogen her vil give dig en følelse af, at du bor i en verden fuld af muligheder i stedet for en verden af knaphed og indsnævret råderum … At gendyrke har givet mig en følelse af at høre til … Jeg har slet og ret fået jordforbindelse af at kunne stikke fingrene ned i noget jord, og det er gået op for mig, at man sagtens kan finde jordforbindelse i en urtepotte i vindueskarmen.«
Persille Ingerslev
Gendyrk handler om at tage den del af en afgrøde, som du normalt ville skære fra og smide ud, og genplante den, så der spirer en ny plante frem. Gendyrk er også at plante frø, kerner og andet, som har ligget bagerst i køkkenskabet.
Bogen fortæller om 47 forskellige afgrøder – lige fra karse, tomater og forårslag til ananas og chiagræs – og hvordan du kan gendyrke dem hjemme i vindueskarmen, i baggården eller i haven.
»Superflot og gennemarbejdet layout med mange smukke farvefotografier og tegninger. Gendyrk er så simpelt, at alle kan være med, og forfatteren fortæller på en let og meget forståelig måde, hvordan man skal gøre.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Hendes bog er [...] legende overskuelig og en sand naturoplevelse i sig selv […] Der er fiduser og fif og det absolut skønne ved bogen er, at der hverken står for meget eller for lidt. Lige tilpas og nok til, at man tripper af motivation for at komme i gang. Selv folk med stive og blå fingre ville kunne være med. […] Det er vitterlig en fin bog, en magisk bog med vigtige budskaber om den måde, vi også i højere grad burde være sammen på i og med naturen. Det er ikke nødvendigvis kedeligt at redde vores klode og Persille har gjort sit til, at man kan være top-motiveret, når man gør det.«
Thomas Milsted, POV International
6 stjerner - ★★★★★★
» Jeg var overrasket over, hvor mange muligheder der er, og [Persille Ingerslev] beskriver ud fra sin erfaring for hver plante/frø etc, hvad man skal gøre for at komme i gang med at gendyrke, og hvornår på året der er optimale forhold for det.
Alt i alt en kæmpe anbefaling og jeg glæder mig selv til at afprøve det i praksis«
Nydstilheden, 25. maj 2023
Antal sider: 216
ISBN: 9788772163819
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 4, 2024
Udgivelse: 05-03-2020
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 8853