Retningslinjer for fagfællebedømmere
Spørgsmålene nedenfor kan være en hjælp i din vurdering af, om det tilsendte manus er egnet til udgivelse hos Frydenlund Academic.
Det tilsendte materiale/Synopsis
- Virker indholdet egnet til udgivelse ud fra det tilsendte materiale?
- Er der tale om et sammenhængende manus med en rød tråd og en velfungerende struktur?
- Har manus nogen væsentlige mangler? Er der nogle dele af manus, der er overflødige eller af for ringe kvalitet, og derfor bør skæres væk?
Sigte
- Vil bogen bidrage til den eksisterende forskning på området? Er der tale om nye, originale forskningsresultater/vinkler på emnet?
- Mener du, at der er brug for denne udgivelse inden for de relevante forskningsområder?
- Mener du, at bogen blot kopierer/i for høj grad lægger sig op ad den eksisterende forskning på området?
- Kan forfatteren/forfatternes sigte/mål med bogen siges at være berettiget?
Aktualitet
- Hvor aktuel vil udgivelsen være?
- Vil den fortsat være aktuel om mere end et år, eller vil den hurtigt blive forældet (inden for et år)?
Publikum/læsere
- Hvilke læsere mener du, at bogen er rettet mod (uddyb gerne): Forskere, studerende, praktiserende fagfolk, politikere, embedsmænd, andre (kom gerne med eksempler).
Konkurrence
- Kender du til andre udgivelser inden for samme område, som denne bog vil konkurrere med (og som ikke er angivet af forfatteren/forfatterne)?
Udgivelsesdato
- Vurderer du, at udgivelsestidspunktet er essentielt for bogen (f.eks. om den er nødvendig til semesterstart, op mod politiske konferencer el.l.).