God klassekultur
– ledelsesredskaber til undervisereHvordan skaber man en god læringskultur på ungdomsuddannelserne? Bogen er fyldt med tips til klasseledelse, der styrer og styrker klassekulturen.
Kulturen i en klasse er noget, der skal etableres og arbejdes aktivt med. Manglende motivation, gejst, forberedelse og fokus på opgaven – sammen med lav koncentration og ringe lyst til at lære – går hånd i hånd med en dårlig læringskultur.
Det, man foretager sig i klassen, påvirker de andre, og det, fællesskabet gør, har betydning for den enkelte. Derfor handler det om at stå sammen med de andre i klassen og spille hinanden gode – fuldstændig som en skuespillertrup på et teater. Det kræver anvisninger, tryghed og tydelige forventninger. Til det er der brug for undervisere, som ved, at det kræver ledelse af klassen og dannelse af god kultur at nå til denne tryghed.
Bogen er såvel en praktisk håndbog som et opslagsværk. Den henvender sig både til læreren, der mangler en god idé, og læreren, der har brug for at blive mindet om det, man indimellem glemmer at aktivere i hverdagen. Fokus er lagt på, hvordan underviseren og teamet kommer godt i gang med arbejdet og får etableret hensigtsmæssige normer og en god arbejdskultur i klassen.
Den indeholder:
- Redskaber til opbygning og vedligeholdelse af god klassekultur.
- Redskaber til at styrke og reflektere over klasseledelse.
- Øvelser til brug i klassen.
- Teoretisk indblik i gruppedynamiske og -psykologiske processer.
Illustrationer af Lais Christensen
Ditte Gøricke Jensen er cand.mag. Pernille Hedegaard Bøgh er skuespiller, dramalærer og voksenunderviser. Begge har tidligere undervist på bl.a. produktionsskole, dag- og højskoler samt gymnasier. De leder firmaet Link, der tilrettelægger kurser og workshops i bl.a. klassekultur og -ledelse, kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering og trivsel. Læs mere på link-kommunikation.dk.»Bogen er fyldt med løsninger. Bogen er totalt velskrevet med god vekslen mellem teoretisk dybdegående afsnit og cases, som man kan genkende og forholde sig til samt øvelser og refleksioner. Enhver rektor med respekt for sig selv og sit lærerkollegie vil købe denne bog til samtlige lærere som årets sommerferiegave. Bogen er et ’must’, ikke kun ’nice to have’, men et ’need to have’«.
Birgit Ellegaard Fiig, lærer, studievejleder og SSP-koordinator ved Ordrup Gymnasium
»En super fin og anvendelig bog for undervisere af større klasser, med mulighed for en længerevarende relation […] Man får gode redskaber til at arbejde med fundamentet i en klasse […]«.
Irene Jørgensen, bevægelsespædagog og massør
»[…] bogen rammer ned i noget helt essentielt, nemlig at undervisningen forgår i en social kontekst der i den grad påvirker det, der foregår. […] Rigtig god bog og rigtig vigtigt viden, som det for underviserne er lige så vigtig at tilegne sig som den faglighed, der skal formidles«.
Malene Sander, CFO hos Mediehuset Ingeniøren
»Bogen er (til min overraskelse, jeg er jo en pernitten pædagogik-fornægter) anbefalelsesværdig – både på grund af det konkrete indhold og formidlingsmåden. Flere af mine kolleger har haft samlet den op, når jeg havde den liggende i arbejdssammenhænge, og i øjeblikket er den på rundgang i lærergruppen«.
Allan, gymnasielærer
»'God klassekultur' ligger meget i forlængelse af mit eget arbejde [...] og derfor er den en gave sendt fra himlen, som bekræfter og inspirerer«.
Søren Hellesøe Rasmussen, dansk og religion, FYN's HF-kursus
»Alt i alt er bogen hermed anbefalet – ikke mindst i forbindelse med pædagogikum. Den kan også bruges som inspiration til at få en klasse til at fungere godt – eller hvis man tumler med en rigtig besværlig klasse«.
Noter
Antal sider: 280
ISBN: 9788771187380
Udgave, år: 1, 2017
Oplag, år: 4, 2022
Udgivelse: 09-03-2017
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 8913