Kunstneriske fag og idræt
– fagdidaktisk setHvad har de kunstneriske fag og idræt til fælles som undervisningsfag på ungdomsuddannelserne? Og hvad adskiller dem? Det forsøger denne antologi at give svar på.
Gennem syv artikler sætter Kunstneriske fag og idræt fokus på en række emner, som spiller en vigtig rolle i den fagdidaktiske tænkning i fagene idræt, musik, dans, dramatik, billedkunst, design og arkitektur.
Hver artikel ledsagens af en eller flere korte kommentarer fra undervisere, der reflekterer over, hvordan det emne, der behandles i artiklen, spiller ind i andre fag.
F.eks. følges Annemari Munk Svendsens artikel om læremidler i idræt af kommentarer om brug af læremidler i dramatik, musik, design og billedkunst. Og Line Højgaard Porses artikel om motivation i billedkunstundervisningen har givet inspiration til en kommentar om motivation i designfaget.
Kommentarerne er med til at understrege det tværfagdidaktiske sigte i faggruppen, der samarbejder om den del af teoretisk pædagogikum, der kaldes ‘at være lærer i fag’. Ideen med bogen er på den ene side netop at fokusere på de emner, som i dag diskuteres eller burde diskuteres i de specifikke kunstnerisk-fagdidaktiske kredse, og på den anden side at finde ud af, hvad de forskellige kunstneriske fags og idræts fagdidaktikker har til fælles, eller hvad der adskiller dem.
Kunstneriske fag og idræt giver inspiration til lærere i pædagogikum samt mere erfarne undervisere, der ønsker at følge den didaktiske udvikling inden for de kunstneriske fag og idræt.
Forfatterne er alle erfarne undervisere og didaktikere i gymnasieskolen og/eller ved landets universiteter.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 200
ISBN: 9788772163895
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 18-08-2022
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 15448