Tyendet (iBog)
– det tjenende folks danmarkshistorieDe fleste af os er vokset op med fortællingerne om bedstemor, der tjente i huset i et fint købstadshjem, og om oldefar, der som vogterdreng sov i et karlekammer så koldt, at der var rim på dynen hver vintermorgen. Alligevel er det begrænset, hvor meget tyendet indtil nu har fyldt i undervisningen. Det laves der om på med Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie.
Dette er en iBog - et digitalt produkt til brug på landets gymnasier. Til højre kan du vælge, hvilken type licens du ønsker at købe.
I 1921 blev tyendeloven afskaffet. Det betød bedre forhold for tjenestefolk i by og på land. De blev nu til husassistenter og landbrugsmedhjælpere, og den forhadte skudsmålsbog blev afskaffet sammen med revselsesretten af mindreårigt tyende.
Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie giver landets gymnasieelever mulighed for at få udvidet deres viden om danmarkshistorien, når der sættes fokus på de laveste i samfundet: karle, tjenestepiger, daglejere og mange flere. Det sker med rette, for de har spillet en lige så stor rolle for Danmarks udvikling og lovgivning som de store købmænd, rige bønder, grever og kongelige.
Bogen fokuserer på perioden 1682-1921, men den trækker også tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører arbejde, der ofte falder sammen med de opgaver, tyendet varetog tidligere. Kan jagten på billig arbejdskraft, med bl.a. menneskehandel og udnyttelse af arbejdere fra andre lande, forstås i forlængelse af tyendets historie?
Tyendet forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (eksemplificeret ved bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.
»Forfatternes valg af emne, tekst og billeder virker i sig selv stimulerende på at gå på jagt i de store mængder af arkivalier, der findes: breve, dagbøger, mødeprotokoller og museumsgenstande.«
Uddannelsesbladet
4 stjerner - ★★★★
Gymnasieskolen
4 stjerner - ★★★★
»’Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie’ er skrevet til brug i gymnasiet, og den er letlæst og velbearbejdet. Den kræver altså ingen forudsætninger for at kunne læse med, og løser sin opgave på fornemste vis.«
Bogblogger.dk
»Der er ingen tvivl om, at bogen kan give meget god viden om forhold i danmarkshistorien og om de laveste klasser […]«
Noter
»Tyendet er en forskningsbaseret bog, skrevet i et lettilgængeligt sprog og som på overbevisende vis indfanger summen af tusindevis af menneskeskæbner, hvis eneste fællesnævner er relationen til deres arbejdsgiver. Tilbage er blot at håbe, at landets gymnasier tager bogen til sig og bruger den som udgangspunkt til at undervise i et væsentligt stykke socialt, politisk og kulturelt danmarkshistorie.«
Leonora Lottrup Rasmussen, Arbejderhistorie
Antal sider: 0
ISBN: 9788772166384
Udgave, år: 1. iBogsudgave, 2023
Oplag, år:
Udgivelse: 23-10-2023
Indbinding:
Best.nr.: 20341