Det moderne Mellemøsten
I snart 100 år har udviklingen og konflikterne i Mellemøsten sat deres præg på den globale sikkerhedspolitik og verdens oliepriser. Bogen giver analyser og baggrund for de mange konflikter i regionen.
Med bogen i hånden får du en overskuelig gennemgang af islam, de arabiske samfund og den både historiske og samfundsmæssige udvikling i regionen. Bogens kapitler handler om:
- Den arabiske identitet
- Islams grundlæggelse og udvikling
- Sykes-Picot-aftalen og den efterfølgende grænsedragning samt de religiøse og etniske uenigheder
- Israel/Palæstina-konflikten
- Olien der har bragt rigdom, men også afhængighed
- USA’s politik i Mellemøsten – herunder begge Irak-krige og krigen mod terrorisme
- Det arabiske forår og den iskolde vinter, der fulgte
- De seneste års udvikling, hvor Islamisk Stat har skrevet sig ind på dagsordenen.
Hertil kommer to detaljerede tidslinjer over hhv. Irak-krigen fra 2003 til i dag og det arabiske forår.
Bogen kan læses af alle med interesse for regionen, men er primært skrevet til undervisningen i KS på hf og historie på stx og hhx. Den er oplagt til flerfagligt arbejde mellem historie, samfundsfag, religion og naturfagene.
Den indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx.
»Det er rart at læse en professionel journalists beskrivelse og vurdering af forholdene og udfordringerne fra Mellemøsten. [...] For mig har det været en interessant inspirationskilde, og det vil den også blive for andre. Den er nemlig såvel velskrevet som flot illustreret«.
Hans Stengård Jessen, cand.merc. og forfatter
»Bogen kan varmt anbefales, hvis man vil have mere perspektiv på udviklingen i Mellemøsten, hvad enten det nu er den israelsk-palæstinensiske konflikt, Irak-krigen, det arabiske forår eller terrorbevægelsen IS«.
Tommy P. Christiansen, kulturhistoriker, ECM-Media
»[…] temaerne relevante og må siges at leve fuldt op til de historiefaglige mål om at relatere undervisningens problemstillinger til vore egen tid. […] for det historie- eller ks-hold, der har mod på en metodeorienteret drøftelse af historiske fremstillinger, er det bare at gå i gang«.
Noter
»At skabe en letlæselig oversigt over Mellemøstens moderne historie på cirka halvanden hundrede sider er ikke den letteste opgave, men det er rent faktisk, hvad Birgitte Vestermark lykkes med«.
Gymnasieskolen
Antal sider: 160
ISBN: 9788771186888
Udgave, år: 1, 2016
Oplag, år: 1, 2016
Udgivelse: 01-08-2016
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 7630