Den Russiske Revolution
Den Russiske Revolution er lig med store helte og usle skurke, endeløs menneskelig omsorg og ufattelig brutalitet. I denne bog får du hele historien.
Revolutionen i 1917 var også startskuddet til et af de største samfundseksperimenter i historien, nemlig Sovjetunionen. Eksperimentet endte med at koste millioner af mennesker livet i de 70 år, det stod på.
Bogen gennemgår kapitel for kapitel hele forløbet fra zarens imperium til Sovjetunionens sammenbrud. Februarrevolutionen, overgangsperioden med dobbelt magtdeling og interne spændinger til Oktoberrevolutionen samt den efterfølgende borgerkrig behandles i hvert sit kapitel.
Forfatteren slutter bogen af med en kort gennemgang af Sovjetunionens historie, et kapitel om de historiske tolkninger af revolutionens årsager og et udførligt personregister.
Bogen er skrevet til historieundervisningen i gymnasiet og på hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for Rusland eller perioden.
Den Russiske Revolution indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, på hf og hhx.
»[…] en både grundig og samvittighedsfuldt eksekveret bog. Har man allerede besluttet sig for at undervise i et forløb om Den Russiske Revolution, så har man et driftssikkert værk på hånden med denne bog. Og enhver elev, der skal skrive SRP om emnet, vil også være godt rustet med bogen, der også indeholder både gode kilder (online) og en fin personliste«.
Gymnasieskolen.dk
»[…] en usædvanlig grundig og velskrevet gennemgang af Den Russiske Revolutions forløb. […] stor ros for det afsluttende afsnit, hvor revolutionens behandling i eftertidens fremstillingslitteratur gennemgås […] Dette afsnit er interessant og obligatorisk læsning i denne bog […]«.
Noter
»De enkelte kapitler kan læses hver for sig og er alle velskrevne og meget pædagogisk sat op i to spalter. […] bogen anbefales på det varmeste […]«.
Uddannelsesbladet
5 stjerner - ★★★★★
Antal sider: 136
ISBN: 9788771183535
Udgave, år: 1, 2014
Oplag, år: 1, 2014
Udgivelse: 15-12-2014
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 7383