Gameplay
– analyse af videospil i mediefagSiden de første videospil indtog børneværelset i slutningen af 1970’erne, er de vokset både i udbredelse og i kompleksitet. I dag er gaming større end nogensinde. Gameplay er den første lærebog på dansk, der guider eleverne til at forstå og analysere vor tids vigtigste underholdningsmedie.
Man kan ikke overvurdere den effekt, videospil har på modtageren. Spilleren er i centrum og bliver suget ind i både spilverdenen og fortællingen. Det er en oplevelse, som andre medier har svært ved at hamle op med, og i dag bruger stadig flere børn og unge en stor del af deres fritid på gaming.
Gameplay er skrevet med afsæt i mediefag og ud fra fagets traditioner for filmanalyse. Bogen gør eleverne klogere på de videospil, som de omgiver sig med i deres hverdag. De lærer at sammenligne videospil med film, tv og nyere medier og at undersøge begreber som tværmedialitet, intertekstualitet og distributionsplatforme. Bogen indeholder:
- En grundig indføring i gameplayanalyse.
- Spilhistorien fra de første forsøg med elektroniske spil til vor tids AAA-spil.
- Genrekapitler, der giver overblik over og indsigt i de grundlæggende spilgenrer.
- Perspektiverende kapitler om mediekonvergens, tværmedialitet og udvikling samt distribution af videospil.
Gameplay tager udgangspunkt i 2017-læreplanens krav om, at nye digitale medier som video-, online-, computer- og konsolspil skal være del af undervisningen. Udover mediefag kan bogen bruges tværfagligt i f.eks. dansk og engelsk.
»Kapellet kan […] klart anbefale, at man som et minimum får fat i bogen, for den er en virkelig en overskuelig og brugbar mediefagsbog.«
Kulturkapellet.dk
Antal sider: 250
ISBN: 9788771189971
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 18-09-2019
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 8832