Flere sider af penge
Flere sider af penge er en bog om penges betydning fra middelalderen til i dag – og med perspektiver, der rækker ind i fremtiden. Bogen er skrevet til ungdomsuddannelserne og udskolingen og kan bruges i fagene historie, samfundsfag og religion.
Penge i sig selv er nærmest uanvendelige. Et menneske, som er ved at dø af tørst og sult, kan ikke drikke mønter eller spise sedler og overleve. Penge kan ikke erstatte viden, kunnen, talent, empati eller dannelse. Penge er uden liv og uden iboende værdi.
Alligevel er forsøget på at anskaffe penge en af de mest basale faktorer i et individs liv og en af de mest afgørende mekanismer for et samfunds og en stats opretholdelse. Penge som ressource er en kraftfuld historisk drivkraft, og til denne ressource knytter der sig et væld af problemstillinger om f.eks. magt og fordeling, lighed og ulighed, grådighed og etik, velfærd og rettigheder og meget mere.
Flere sider af penge gennemgår i to dele pengenes historie fra middelalderen til nutiden samt penges samfundsmæssige betydning før og nu – og i fremtiden, hvor kryptovalutaer kan ændre vores syn på og brug af penge. Fokus er især på industrialiseringen og frem til i dag. Sidste og tredje del handler om kristendommens syn på penge før og nu.
Bogen er del af serien Flere sider af … er skrevet med henblik på et temaforløb af ca. tre måneders varighed, som tilgodeser arbejdet både med enkelt- og flerfaglige problemstillinger i historie, samfundsfag og religion.
Mads Waneck er lektor i historie og samfundsfag ved Egedal Gymnasium og tidligere adjunkt på Køge Handelsskole.
Anders Ellegaard Pedersen er ansat i Børne- og Undervisningsministeriets eksamenskontor. Han er forhenværende lektor i samfundsfag og historie ved Øregård Gymnasium.
Thomas P. Larsen er lektor i religion og historie ved Egedal Gymnasium. Han er ankermanden bag Flere sider af-serien og fungerer som fagredaktør på alle titlerne. Dertil har han skrevet en lang række bøger religions- og historiefaget, ofte i samarbejde med andre.
»Set i lyset af hvor vigtige penge er i det moderne samfund, og hvordan penge ofte bliver udgangspunktet for politiske og bredere samfundsmæssige diskussioner, er der lagt op til mange gode og spændende diskussioner med HF-eleverne på baggrund af denne udgivelse.«
Andres Bærholm Frikke, NOTER, nr. 236
Antal sider: 160
ISBN: 9788772162577
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 26-10-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 8388