De muslimske broderskaber
– brandslukkere eller brandstiftere?Bogen fokuserer på de muslimske broderskaber i Vesten og analyserer balancegangen mellem ønsket om integration og demokrati over for den islamiske ideologis dogmer og traditioner.
I medlemmernes egen selvforståelse er de både europæere og muslimer, og et centralt spørgsmål er, om de europæiske muslimske brødre kan fungere som dialogpartnere i forhold til islam. Det mener de selv, men taler de muslimske brødre med to tunger, eller kan Vestens beslutningstagere stole på dem?
Bogen kommer med et nuanceret bud og giver en reflekteret forståelse af islam i Vesten og de muslimske broderskaber.
Alle med interesse for emnet vil have glæde af bogen, der udkommer i serien his2rie. Den er særligt tilrettelagt til undervisningen i gymnasiet og på hf inden for fagene historie, religion og samfundsfag.
»Interessant, inducerende og informerende er de ord der bedst betegner Svend Lindhardts bog [...]. Den rammer målgruppen [...]. Den historiske og ideologiske oversigt over udviklingen i landene og inden for broderskabet er god... «.
Hans Stengård Jessen, cand.merc. og forfatter
»Det er en fremragende bog om de muslimske broderskaber. Den kommer hele vejen rundt i mange lande, også i Vesten«.
Jens Jørgen Nielsen, kommunikationskonsulent og forfatter
»Som forlaget Frydenlund har for vane – og det er bestemt en god vane – har bogen karakter af en grundlæggende, informativ og noget koncentreret fremstilling. En bank med et bredt udvalg af relevante kilder kan så finde på forlagets hjemmeside, www.his2rie.dk. […] Svend Lindhardts bog om de muslimske broderskaber åbner for en helt ny forståelse af det arabiske Mellemøsten og ikke mindst den brydning mellem islam og vestlig civilisation, der fortsat præger vor tid. Bogen giver ikke de endegyldige svar – heldigvis – men tilbyder viden og åbner for den diskussion som god undervisning ikke kan undvære«.
Noter
»En oplysende og velfunderet undervisningsbog om De muslimske broderskaber, deres oprindelse og virke i Mellemøsten og den vestlige verden«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Her er muskler! […] Bogen er reflekterende og nuanceret i sine synspunkter, herunder til spørgsmålet i bogens titel. Sproget er både engagerende og klart. Apparatet er i top, og 34 centrale tekster kan hentes på nettet. Den er således meget anbefalet til undervisere i gymnasiet og hf«.
Gymnasieskolen
5 stjerner - ★★★★★
Antal sider: 146
ISBN: 9788771180282
Udgave, år: 1, 2012
Oplag, år: 1, 2012
Udgivelse: 25-10-2012
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 7151