På tur i Jane Austens England
Pak empirekjolen, parasollen og denne bog – så er du klar til en tur i Jane Austens fodspor gennem det georgianske Englands pittoreske byer og smukke landskaber.
På tur i Jane Austens England tager dig med rundt til de steder, der spiller en rolle i enten Austens eget liv, i hendes romaner eller i de mange filmatiseringer:
- Den romerske badeby Bath, hvis gader og bygninger danner kulisse for både Overtalelse og Northanger Abbey, og hvor Austen selv boede.
- Landsbyen Steventon og omegn i det smukke Hampshire, hvor Austen voksede op og boede de sidste år af sit liv.
- Lyme Regis og Jurakysten, hvor dramatiske hændelser finder sted i Overtalelse.
- Flådens by Portsmouth, Fanny Prices hjemby i Mansfield Park.
- Bristol og de smukke herresæder og parker i området, som danner kulisse i flere film og tv-serier.
- Nationalparken Peak District, kendt fra Elisabeth Bennets rejse nordpå og mr. Darcys hjem.
- London med dens mange spor fra Austens eget liv og Stolthed og fordom i særdeleshed.
Guidebogen har også forslag til byvandringer, er fyldt med praktiske rejsetips samt kort over de vigtigste steder i hvert kapitel. På tur i Jane Austens England er den perfekte rejsepartner til din ferie rundt i England, enten som et supplement til de generelle guidebøger om England eller som udgangspunkt for en romantisk Austen-temarejse.
»’På tur i Jane Austens England’ er en guidebog, som tager dig rundt i Jane Austens liv. Den er charmerende og kær, og dertil vældigt praktisk. […] Det er virkelig en lille perle, Rachel French har begået her […]«.
Fifty Fabulous
»Bogen er helt sikkert beregnet som opslagsværk, men jeg havde svært ved ikke at sidde og læse hvert et ord. […] Ja, alt i alt, så er det virkelig en rigtig god bog, hvis du ligesom jeg drømmer om at besøge Austens England og komme forfatterinden lidt nærmere«.
Skrivepulten
5 stjerner - ★★★★★
»Er du Jane Austen-fan? Er du vild med England? Er du glad for at rejse? Hvis bare du kan sætte kryds ved én af de her eller måske bare dem alle sammen, så bliver du altså liiiiige nødt til at læse videre. Denne bog er fantastisk – så er det sagt!«.
Eva Lucia music & literature
5 stjerner - ★★★★★
»Bogen er for ægte Jane Austen-fans, anglofile eller dem, som ønsker ny inspiration til deres Englandstur«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Det er klart en bog, jeg vil anbefale til dem, der påtænker at tage på netop sådan en rejse i Jane Austens fodspor.«
The Reviewing Author
4 stjerner - ★★★★
»Selvom jeg næsten lige er kommet tilbage fra ferie, giver guidebogen “På tur i Jane Austens England” en akut udrejsetrang. Jeg må simpelthen tilbage til mit elskede England, og følge Jane Austens fodspor gennem de georgianske pittoreske britiske byer og de smukke, svungne landskaber. Alle eminent beskrevet i nærværende godbid af en rejsebog.«
Bogblogger.dk
»Rachel Frenchs bog er en lille genistreg. […] Så tøv ikke! Få fat i bogen, pak empirekjolen og parasollen, og find dine yndlings-Jane Austen-bøger frem. Turen går til England«.
Books for Feinschmeckers på instagram
Antal sider: 256
ISBN: 9788772160986
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 08-06-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 12629