Mor forfra
– fortællinger om at blive mor til et barn med handicapHvordan opleves det at blive mor til et barn med handicap? Hvad sker der praktisk og følelsesmæssigt, og hvordan håndterer man denne livsforandring? I Mor forfra fortæller 16 mødre om, hvordan de oplevede at blive mor til et barn med handicap.
Når du bliver mor, åbner der sig en helt ny verden, hvor du skal lære et nyt menneske at kende. Når du får at vide, at dit barn har et handicap, bliver du mor forfra – du skal lære dit barn at kende på ny som den, han er, og ikke den, du troede, han var.
I Mor forfra giver de 16 mødre et åbent, ærligt og unikt indblik i de praktiske og følelsesmæssige forandringsprocesser, der sættes i gang, når barnet viser sig at være eller at blive et andet end ventet. Deres historier rummer forskellige facetter fra livet med et handicappet barn. Der er ikke én vej. Ikke noget, der er rigtigt eller forkert, sandt eller falskt. Fortællingerne følges op af et kapitel, der ud fra en psykologisk vinkel beskriver, hvad det indebærer, når man bliver forældre til et barn med handicap.
Det er en bog, der vedkommer os alle. De ærlige beretninger fra mødrene fortæller om mødet med 'systemet', om udfordringer og glæder, og om omgivelsernes reaktioner. Læs den, hvis du står i samme situation. Læs den, hvis du familie eller ven til de forældre, der har handicappede børn. Læs den, hvis du gennem dit professionelle virke skal rådgive, vejlede eller behandle forældre og børn.
Mor forfra er en bog, der gør os alle klogere og giver nye indsigter.
»'Mor forfra' er en savnet bog. Det er en bog, man kan spejler sig i, når livet ikke bliver, som man regner med – når man får et handicappet barn. […] Jeg vil gerne give 'Mor forfra' mine varmeste anbefalinger – det er en savnet bog.«
Elise Runge, psykomotorisk terapeut
»Dette er en bog, der efter min menig vedkommer os alle, hvad enten vi er politikere, psykologer, sagsbehandlere, pårørende, sundhedsfagligt personale eller bare kender en, som får et barn med et handicap. […] Bogen går dybt ind i mit hjerte, og jeg kan varmt anbefale den til alle, som enten arbejder sammen med, er pårørende til eller selv har et barn med handicap.«
Anne Jeggesen, psykolog
»Alt i alt en rigtig fin bog – først og fremmest til forældre, der har fået et handicappet barn – men også i forhold til fagpersoner, der kan få et nuanceret billede af det, der kan opleves i familien – her beskrevet ud fra mødrenes oplevelser.«
Aase Wessel Tromborg, specialist i børneneuropsykologi
»Stærke fortællinger om at skulle tænke morrollen forfra.«
Jyllands-Posten
6 stjerner - ★★★★★★
»En bog, der bør læses af alle, der har med børn og forældre at gøre.«
Karakteren 12 Specialpædagogisk Månedsblad
»Forældre til handicappede børn vil kunne spejle sig i fortællingerne, og de professionelle, som er i berøring med familierne, kan have glæde af at få indblik i den virkelighed, som er forældrenes og dermed måske medvirke til at gøre livet mindre helvedes hedt for de berørte familier.«
Sygeplejersken
»En vanvittig vigtig bog med 16 hjerteskærende og stærke vidnesbyrd om, hvordan verdensbilledet kan vendes på hovedet, når man får et barn med et handicap. […] Den kan være til stor hjælp for de familier, der står i denne situation, for de pårørende og for fagpersonale, der arbejder med disse familier. For der er så mange lag i disse skæbner, og det kan for mange udenforstående være rigtig svært at sætte sig ind i og forstå, hvordan livet i en ’handicap-familie’ leves. Derfor er det en vigtig bog, fordi den tegner et nuanceret og hudløst ærligt billede af liv, der ofte leves på kanten.«
Litteratursiden
Antal sider: 184
ISBN: 9788772161389
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 24-10-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 11344