En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD
Der sker, som bekendt, en del i puberteten – også når man har ADHD. Denne guidebog er til dig, der vil tage kontrol over dit liv og skabe struktur i hverdagen, så ADHD’en ikke har hovedrollen.
Nogle vokser fra ADHD-diagnosen med alderen, men mange har den stadig med sig ind i voksenlivet. Oveni skal man så i teenageårene – som alle andre – håndtere de store spørgsmål om identitet og den hormonelle forvandling, krop og psyke gennemgår.
Bogen hjælper på en overskuelig måde med at organisere skole, familie og arbejde og med at tage hånd om pligter og projekter. Og forfatterens fokus er hele tiden på, at man ikke er alene, og at rigtig meget sagtens kan lade sig gøre på trods af ADHD’en. Han kommer bl.a. med gode råd om, hvordan man bedst kan opnå det, man gerne vil, og hvordan man bedst kan lytte til andre. Han giver også gode ideer til, hvordan man kan planlægge frem i tiden, og hvordan man kan bevare fokus på en opgave nu og her.
I bogen finder du tjeklister, faktabokse og mange brugbare råd om, hvordan du kan organisere din hverdag.
Bogen er oversat fra engelsk og bearbejdet til danske forhold af Anne Skov Jensen.
Oversat og bearbejdet til danske forhold af Anne Skov Jensen
»Bogen giver konkrete råd til dagligdagen, som mange unge på tærsklen til voksenlivet kan have glæde af«.
Ulla Liberg, konsulent og lektor i pædagogik
»Jeg vil med glæde videregive denne lille bog med dens konkrete og lettilgængelige livsstrategier til et bedre og sjovere liv med ADHD«.
Lene Qvortrup, familieterapeut og lektor i sociale fag
»Det er en praktisk håndbog med gode råd og ideer. Den vil være relevant at anbefale til de unge og voksne, jeg møder som psykolog i psykiatrien, hvor jeg er ansat. [...] Helt klart en positiv oplevelse at læse bogen«.
Jette Vorup, psykolog
»Bogen bringer mange gode ideer og råd, og jeg sidder tilbage med en stærk følelse af, at de gode råd ville mange af mine andre elever sagtens kunne have brugt. […] Har du en elev med ADHD, så gennemgå bogen sammen med eleven«.
Karakteren 12 i AKTbladet
»Begge bøger er skrevet direkte til barnet/teenageren, og det er netop denne direkthed, der er bøgernes store kvaliteter. Her er der ingen afstand og meget få forbehold.«
Rasmus Alenkær, 5. januar 2024
Antal sider: 141
ISBN: 9788771184617
Udgave, år: 1, 2015
Oplag, år: 2, 2018
Udgivelse: 17-02-2015
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 8011