Præstø, Stege og Vordingborg
– mellem Knudshoved Odde og Møns KlintEn bog om tre af Sydsjællands smukkeste købsteder og alt det skønne indimellem. Med hjerte og stolthed guider forfatter Ole Villadsen og fotograf Per Rasmussen rundt i Præstø, Stege og Vordingborg. Det er en bog for både lokale, sommerhusejere og turister.
Området mellem Knudshoved Odde og Møns Klint – med de tre købstæder Vordingborg i syd, Præstø i nord og Stege mod øst på Møn – er blandt Sjællands perler.
Vi kender alle Møns Klint, der med sine kridtaflejringer og storslåede natur kan tage pusten fra de fleste. Danmarks Borgcenter i Vordingborg har du måske hørt om, ligesom Liselund Slot også vækker genklang hos mange.
Men hvad med vandrestien Camønoen, Thorvaldsens Samling på Nysø Gods eller de mange gastronomiske tilbud i form af lækre restauranter og madmarkeder, der får tænderne til at løbe i vand?
Og har du nogensinde tænkt på, at Vordingborg Kommune har Danmarks længste kyststrækning? Det giver mulighed for alskens friluftsliv ved, på og i vandet. Her kan du møde kitesufere, drageflyvere, kajakroere og mange flere.
Præstø, Stege og Vordingborg er en øjenåbner for den skønne natur og de inspirerende kulturoplevelser, som egnen har været kendt for gennem tiderne og fortsat bugner af.
Foto af Per Rasmussen
»Tekster og fotografier matcher i sjælden grad hinanden i en bog, der er fornøjelig at læse og bladre i, og som bør have fast plads i bilens handskerum«.
Lolland-Falsters Folketidende
»Bogen er en glimrende guide, hvis man vil udforske natur og kultur på Sydsjælland. […] Jeg kan varmt anbefale bogen – den giver Sydsjælland et løft både naturmæssigt og kulturelt.«
Per Nielsen, lagerarbejder
»[…] udgivelsen er en fornøjelse at bladre igennem, med sine små præcise nedslag i både historien og nutidens forsøg på bevarelse og forskønnelse. […] den er med sin energi og begejstring bestemt anbefalet herfra«.
Licitationen – Byggeriets Dagblad
»Som øjenåbner for denne egns store kultur- og naturoplevelser virker bogen fortrinligt«.
By & Land
Antal sider: 160
ISBN: 9788771187816
Udgave, år: 1, 2017
Oplag, år: 1, 2017
Udgivelse: 19-12-2017
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 12151