111 steder i Tour de France som du skal se
Tag på Tour med 111 steder! 111 steder i Tour de France som du skal se giver dig de bedste og vildeste anekdoter fra de største Tour de France-etaper gennem årerne – kombineret med rejsetips til bjergtinder, skiresorter og etapebyer.
Danmark er et cykelland, og det er derfor ikke underligt, at så mange danskere har Tour de France som sommerens højdepunkt. Sommeren 2022 bød da også på Grand Départ i Danmark og den helt store sejr, da Jonas Vingegaard som den anden dansker nogensinde vandt Tour de France.
Den danske cykelånd og Frankrig går altså sikkert hånd i hånd, og det nyeste bind i den populære 111-serie giver dig mulighed for at gå på opdagelse i begge. 111 steder i Tour de France som du skal se klæder dig på til en sydeuropæisk rejse gennem tour-historien med udgangspunkt i 111 steder, der har betydning for Tour de France, både i Frankrig og omegn.
Du kan bl.a. finde ud af:
• Hvem måtte løbe ned ad et bjerg med sin cykel på ryggen?
• Hvor kan du møde de verdenskendte ryttere på deres træningsture?
• Hvilken by nægtede at tage imod tour-feltet?
• Hvor cykler rytterne på vulkaner?
Bogen er for alle cykelfans, uanset om man følger med i Tour de France hjemmefra eller selv elsker at cykle, samt alle andre, der elsker at holde ferie i Frankrig og omegn.
Michael Benzon har altid være stor Tour de France-fan og driver i dag en række virksomheder, hvor flere har passionen for cykling som omdrejningspunkt. Det gælder ikke mindst cykel-rejsebureauet Allroads og tøjbrandet Cikkel Copenhagen, der designer casual-wear med inspiration fra sportens store helte, løb og hold.
»Bogen du skal læse nu, hvis du holder af Frankrig, cykelløb og Tour de France. Men også læses, når Tour de France er slut, og du har lidt abstinenser. [...] Bogen er en af den slags beskrivelser af virkeligheden og historien fordelt med det, som sker lige nu, og det som er sket. Jeg følte nærmest, at siderne vendte af sig selv.
Glæd dig til at deltage i Tour de France.«
Steen Flemming Jørgensen, rektor emeritus, filmanmelder
»Indrømmet – forventningerne var store, da jeg fik denne bog leveret. Siden jeg i min pure ungdom cyklede fra Danmark til Sydfrankrig, har Frankrig været noget helt særligt for mig – og ditto med Tour de France, ikke mindst siden Riis-æraen i 1990’erne. Og lad det være sagt med det samme – bogen lever HELT op til forventningerne og anbefales varmt til både Frankrig- og Tour de France-fans!«
Jesper Holm, selvstændig konsulent, rejseguide
Euroman.dk, 7. juli 2023
»[...] bogen giver god viden med interessante nedslag i den fortælling, vi i disse år er glade for i Danmark. Og jo; Vingegaard er nævnt! Så næste gang turen går til Frankrig, så tag endelig bogen med. Flere af beskrivelserne er uden for kategori. Og det er der mange, der nok vil finde behag i.«
Alf Gørup Theilgaard, lektor i dansk og billedkunst
Antal sider: 240
ISBN: 9788772165752
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 22-05-2023
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 20315