111 steder på Djursland som du skal se
Med denne bog oplever du de ukendte, usædvanlige og helt unikke sider af Djursland. Uanset om du er fastboende, har sommerhus i området eller blot kommer forbi for et par dage, vil du med 111 steder på Djursland opdage, at halvøen har oplevelser til hele ferien og mere til.
Djurslands fascinerende landskab er skabt af istidens gletsjere, og fortiden er alle steder nærværende i bakker og klinter. Kirker og herregårde fortæller om tidligere tiders rigdom og frodighed, og moderne iværksættere og ildsjæle gør, at Djursland stadig tilbyder et væld af spændende oplevelser for både lokale og besøgende.
Med bogen i hånden kommer du forbi 50-kroner-dyssen, Tyskertårnet, Knalv Knold og Storkesøen. Du kan også tage på fisketur, badetur og kunsttur. Lad dertil ganen nyde de lokale lækkerier lige fra frisk fisk og gode bøffer over økologisk vin og nybrygget øl til eksklusive småkager og sprøjtefri æbler.
Bogens forfattere og fotograf står også bag den populære 111 steder i Aarhus som du skal se.
Fotograf: Henrik Bjerregrav
»Med denne bog har jeg fået endnu et rejsemål på listen! Forfatterne har fundet rigtig mange spændende steder i det relativt lille område. [...] Men landsdelens talrige natur- og kulturperler bliver taget under kærlig behandling, og det er en stor fornøjelse at opdage, hvor varierede og alsidige seværdigheder Djursland kan byde på.«
Helle Bonde, bibliotekar
Antal sider: 240
ISBN: 9788772164076
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 2, 2022
Udgivelse: 18-05-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 5978