111 steder for børn i København som du skal se
111 steder for børn i København ... samler et udvalg af byens bedste legepladser, museer, slotte og oplevelser. I kommer rundt på Vestegnen, i Nordsjælland og over hele København og Frederiksberg. Her er noget for enhver smag, uanset om dine børn er til perleplader eller træklatring.
Hovedstaden er fuld af oplevelser for familier og børn. Men det kan tage tid at planlægge. Hvordan kan I finde noget, der passer til både stille Alfred og vilde Liva? Er der offentlige toiletter i nærheden, hvor skal I spise frokost, og hvad nu, hvis det begynder at regne?
111 steder for børn i København som du skal se inspirerer jer til at opdage hovedstaden gennem jeres børn. Gense vante steder, bliv fascineret af nye, og få et nyt fælles yndlingssted.
Med bogen i tasken kommer I rundt til bl.a.:
- Børnemuseet på Frederiksberg.
- Bondegårdsbesøg i Lynge.
- Herlighederne på Christiansborg Slot.
- Oplevelser langs og i Københavns Havn.
- De glemte kæmper på Vestegnen.
- Byens bedste legepladser samt de vildeste festivaler og begivenheder for børn.
Dreng, pige, forælder, lokal eller turist? Her er noget for enhver smag, både indendørs og udendørs. Med 111 steder for børn i København ... er der ingen undskyldning for at kede sig derhjemme. Det er bare om at pakke tasken, finde rejsekortet frem og komme afsted på familieeventyr.
»Imponerende bogtitel. […] Helt sikkert oplevelser som børnene vil nyde og i mange tilfælde kombineret med noget, som voksne kan deltage aktivt i.«
Dragør Nyt
»Bogen er ikke kun til besøgende i København, der kommer langvejsfra. Bogen er i lige så høj grad til dig, der bor i København eller omkring København og som gerne vil have inspiration til de næste udflugter med dine børn. For der vil helt sikkert være forslag i bogen, du gerne vil besøge eller genbesøge.«
Bogblogger.dk
»Dejligt at der er så fin en blanding af aktiviteter, der ikke koster andet end min tid. Tid som jeg får mulighed for at spendere sammen med mine børnebørn. Hvor heldig kan man være.«
Annette Brejnholt, tidligere faglig sekretær i en fagforening
»For en erfaren kender af byen i børneperspektiv er der forbavsende mange nye spændende forslag til steder at besøge med både små og større børn.«
Ulla Liberg, konsulent/lektor pædagogik
»[…] en meget anbefalelsesværdig bog som er brugbar og sjov at gå på opdagelse i sammen, hvis man har sat sig for at bruge tiden sammen med et barn eller flere børn en dag i København.«
Sannie Brostrøm Jacobsen, faglig leder på Herlev Byskole
»En skattekiste af diverse oplevelser for både store og små og også for voksne. En fantastisk guide over vidt forskellige steder og aktiviteter at se, opleve og prøve af specielt som barn.«
Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent
»[Forlaget Frydenlunds] 111 steder bøger! De er perfekte til sådan en som mig… Alt er jo nærmest planlagt for mig. Jeg skal bare slå op på en side, og så er der serveret. I dag står den på Børnemuseet; side 50. Der står info om stedet, transport, åbningstider, priser, og så er jeg vild med de små tip bokse på siderne!«
boglivet, 6. april, 2023
Antal sider: 240
ISBN: 9788772160979
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 10-12-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 5932