Rågeleje
– før og nuRågeleje – før og nu fortæller om villabyen og fiskerlejet Rågeleje fra 1900 til i dag. Det er underholdende og vidende lokalhistorie, når det er bedst.
Rågeleje rummer det hele og har plads til alt. Bogens mange små historier stammer fra både nulevende og afdøde, og deres erindringer har trukket tråde til andre historier, som samlet giver et billede af Rågeleje og dets udvikling.
Rågeleje – før og nu fortæller om villabyens etablering omkring 1900 nær det store overdrev ved den lille Rågeleje Fiskerby. Det er en historie om innovative spekulanter, der så mulighed for at bygge sommervillaer til Københavns bedre borgerskab. Udviklingen fortsatte helt op til 1970’erne, og i dag omtales både villa- og fiskerby blot som Rågeleje.
Bogen beskriver udviklingen og ikke mindst de mennesker, der har været med til at udvikle byen. Forfatteren kommer også ind på alle de kendte danskere, der har haft tilknytning til Rågeleje, f.eks. Jørgen Ingemann, Simon Spies, Grethe Sønck og Peter Belli, samt ikke mindst de mindre kendte, men meget betydningsfulde for området, det være sig Børge Kaa, Ane Dorthea, Albertine Jørgensen, Fugle-Hans og mange andre.
Bogen er skrevet til alle, der holder af og vil vide mere om Rågeleje, både lokale, sommerhusejere og turister – og til alle med interesse i Nordsjællands og Sjællands udvikling og historie.
»Historien om Heather Hill er et af bogens bedste kapitler. Bogen beskriver på udmærket vis den hurtige forvandling, der er sket med Rågeleje fra fiskeleje til en helt almindelige sommerhusbebyggelse, der ligger et utroligt flot sted, men som i dag stort set ikke kan skelnes fra andre sommerhusbebyggelser i det danske land. […] Bogens kvalitet ligger i, at der her er tale om en lokal historie med mange små historier og billeder, som man med fornøjelse kan fordybe sig i.«
Preben Etwill, historie-online.dk
»Bogen er ikke mindst et must for de lokale, helårsbeboere som sommergæster.«
Kulturkupeen.dk
Antal sider: 204
ISBN: 9788772163857
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 11-05-2021
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 12823