Hjælpen til Sønderjylland
Statens og privates ekstraordinære investeringer i Sønderjyllands infrastruktur 1920-1940Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor.
Hjælpen til Sønderjylland handler om de store infrastrukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. Den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.
Forfatteren kaster lys over et ofte overset kapitel i fortællingen om udviklingen af dansk infrastruktur og bygger på kilder og billedmateriale indsamlet af forfatteren gennem 50 år. Visuelt byder bogen f.eks. på gamle landkort, annoncer og fartruter for Sønderjyllands færgeruter samt unikke fotografier af bl.a. jernbaner, lokomotiver og de velkendte, historiske stationsbygninger.
»Der ses intet tilsvarende nyere værk om denne ofte oversete periode i nyere dansk og sønderjysk historie.«
Kresten Søe, historie-online.dk, 17. maj 2023
»Det er en bog som, ikke mindst, vore dages politikere burde læse, måske særligt dem der netop beskæftiger sig med nutidens store infrastrukturproblemer. […] Det tjener forfatteren til stor ære, at han har formået at behandle disse, meget specifikke emner, i et let og ukunstlet dansk, der, løbende, skærper interessen for det arbejde der gøres i ”det gamle land”, der frem til Besættelsen i 1940 bringer Sønderjylland på omgangshøjde med resten af Danmark.«
Knud Meldgaard, OMNIBUS, 31. maj 2023
6 stjerner - ★★★★★★
»En rigtig god bog […] Niels Jensen er uddannet teknikumingeniør og har også arbejdet som dagbladsjournalist, og det her mix det gør, at bogen her er et rigtig godt stykke formidling. […] Og den her overtagelse den får Niels Jensen belyst rigtig fint i den her bog, også fordi han ikke kun går til materialet på en abstrakt måde, men også på en meget konkret måde, nemlig ved at referere de mange øjenvidneberetninger, der er fra den her tid, så vi som læsere kan se den virkelige genforening for os.«
Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis, 16. juni 2023
»Alt taget i betragtning har Niels Jensen leveret en bog, der kan højne vor viden om de første genforenings år.«
Hans Stengaard Jessen, cand.merc., forfatter
»Forfatteren har som altid en let pen, der gør det til en fornøjelse at læse bogen. Også selv om Niels Jensen strøer om sig med faktuelle oplysninger og tal, som viser, der er foretaget en grundig research. [...] Bogen anbefales.«
Togfløjten, nr. 2, 2023
Volker Heesch, Der Nordschleswiger, 10. juli 2023 (på tysk)
»Niels Jensen har med sin bog bidraget på fornem vis til at fastholde mindet om denne store indsats.«
Ulrik W. Blindum, Vejhistorie, no. 42, 2023
Antal sider: 238
ISBN: 9788772166810
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 16-05-2023
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 20751