Kongelige portrætter i 500 år
500 Years of Royal PortraitureDanmark er Europas ældste monarki, og lige siden renæssancen, hvor portrætkunsten blev udviklet, har de danske monarker ladet sig afbilde og promovere i et væld af stilarter og materialer. Kunsthistoriker Thyge Christian Fønss-Lundberg fortæller om portrætkunsten og dens mange symboler fra Christian 1. til H.K.H. Kronprins Frederik.
Hvad er vigtigt, når man skal hugge en konge i sten, male eller tegne ham? Gennem en lang række konkrete og farverige eksempler fortæller Thyge Christian Fønss-Lundberg, hvordan Danmarks konger og dronninger har ladet sig portrættere på alt fra malerier og statuer over træsnit og mønter til kaffekander og kakkelovne.
Portrætterne har haft plads i slottenes store sale og på byernes torve, de har hængt i skolestuer og private hjem, de er blevet klistret på breve eller delt på sociale medier. Her er værker af blandt andre Hans Holbein og Andy Warhol, Jens Juel og Thomas Kluge, af ukendte bogtrykkere og feterede hofmalere og fra både Biblen og Billed-Bladet.
Kongelige portrætter i 500 år er fuld af smukke og indtagende billeder. Undervejs hører vi om den enkelte regent og særtrækkene ved vedkommendes portrætter. Vi lærer fun facts som: Hvem er danmarkshistoriens mest portrætterede konge? Hvem var ivrig tilhænger af det klassiske rytterportræt? Og hvilken regent har haft sit kontrafej hængende i flest danskeres hjem?
Bogen er dedikeret til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. i anledning af hendes 80-årsfødselsdag i 2020. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks kongehus og historie.
Bogen har både dansk og engelsk tekst, så den kan bruges som gavebog og lystlæstning for både danskere og landets mange gæster.
»Meget flot og dygtigt formidlende værk. Sprogligt fremstår bogen gennemført og fængende. Tilgangen til emnet er interessant, da man får et indblik i den enkelte monarks personlighed og egenskaber, samt den indvirkning, de hver især havde på samfundet.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»[…] velskrevet og veldokumenteret i en sjælden grad. […] Et sikkert hit under træet, både til den royale eller den historiekyndige – eller begge dele.«
Omnibus
»Bogen er et festfyrværkeri serveret i korte kapitler, der undervejs er oversat til engelsk. […] En oplagt gaveidé til venner i udlandet.«
Antik & Auktion
»Bogen har også givet mig en ny måde at iagttage den flotte bronzeskulptur af Christian den 5. på Kongens Nytorv. En skulptur som jeg igennem flere år har cyklet forbi på vej til arbejde, og som først nu fortæller mig en historie. Pludselig har den fået liv.«
Malene Sander, CFO hos Mediehuset Ingeniøren
»[F]orfatteren giver gode og nyttige anvisninger til, hvad vi kan se, når kunst og historie bringes i samspil. Altså et fint kunsthistorisk katalog, der bibringer læseren et illustrativt overblik. [...] forfatteren er god til at skrive små ikonografiske pointer ind i portrættet af portrætterne.«
Alf Gørup Theilgaard, lektor i dansk og billedkunst
»Bogen kan bl.a. anvendes i undervisningssammenhænge, da kunsten fortæller mere og andet end historieskriverne normalt fokuserer på. [...] [Man] får i høj grad et nyt blik på regenterne, når man bliver guidet rundt i de mange illustrationer af både kendte og ukendte kunstværker. [...] Det er historien om, hvordan portrætter bliver til gennem en lang fremstillingsproces, men i dag også suppleres af de flygtige portrætter på f.eks. de sociale medier. [...] og [jeg] har den stadig liggende fremme for at beundre de mange illustrationer.«
Bente Staub, folkeskolelærer og cand.pæd. i it-didaktisk design
»En meget dejlig, smuk og levende bog, med portrætter og ledsagende tekster af konge- OG dronningerækken - gennem 500 år. […] Det her er en pragtfuld bog og udover portrætterne endda med en flot stamtavle bagest. Kildematerialet har været overvældende og meget, meget tæt på inderkredsen, som også ser ud til at have medvirket. Hvilket giver bogen absolut tyngde og meget stor værdi.«
Bogsyn, 16. september 2020
Antal sider: 200
ISBN: 9788772162331
Udgave, år: 1, 2020
Oplag, år: 1, 2020
Udgivelse: 27-08-2020
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 10416