Tidlig indsats ved omsorgssvigt
En arbejdsbog for dig, som i dit arbejde er omfattet af den skærpede underretningspligt i forhold til udsatte børn og unge.
De fagpersoner, som har daglig kontakt med et barn i og uden for hjemmet, spiller en afgørende rolle for, om hjælpen til det enkelte barn kommer i tide. Da den skærpede underretningspligt er personlig, er det den enkeltes pligt at sikre sig, at en eventuel bekymring bliver bragt videre til myndighederne i form af en underretning, og det er netop denne bogs ærinde.
Bogen giver læseren en indføring i aspekter af Kari Killéns, Daniel Sterns og John Bowlbys teorier om børns udvikling. Med udgangspunkt i Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, uddyber forfatterne lovstoffet på området, og herudover præsenteres en række konkrete cases, hvor læseren selv kan arbejde med teorierne og blive klædt på til den vanskelige opgave, som underretning er.
Bogen er også velegnet i et undervisningsforløb og kan med fordel anvendes på uddannelsesinstitutioner, der uddanner pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejersker.
Bagerst i bogen finder du nogle pædagogiske observationsskemaer. Bilagene kan også downloades her, hvor de er klar til print.
»… et godt redskab til at blive opdateret på Barnets Reform […] Der gives cases – hvor der knyttes små opgaver til. Disse cases er oplagt til diskussion i personalegruppen …«.
Børnesygeplejersken
»Bogen kan bruges af alle, der arbejder med børn for at beskytte børnene mod omsorgssvigt«.
paedagogen.dk
5 stjerner - ★★★★★
»En meget vigtig bog, der er godt og enkelt skrevet, og som er meget nem at slå op i«.
Heidi Friborg Christophersen, folkeskolen.dk
Antal sider: 135
ISBN: 9788778879646
Udgave, år: 1, 2011
Oplag, år: 1, 2011
Udgivelse: 22-03-2011
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 14139