Grimt sprog?
– sprogarbejde i skolens mellemtrin og udskolingHvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.
Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.
Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.
Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling.
Forfatterens øvelser og vejledninger til, hvordan man arbejder med unge og deres hårde sprog, kan gratis downloades nedenfor.
»Som AKT-konsulent kan jeg varmt anbefale bogen ’Grimt sprog’, både til AKT-vejledere, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere [...].Det er en lettilgængelig håndbog, der gennem sit teoretiske afsæt i den systemiske tankegang sætter sproget ind i den kontekst, som sproget udfolder sig i, og via sine meget konkrete øvelser giver eleverne mulighed for at reflektere over sproget [...]«.
Signe Gramstrup Hansen, AKT-konsulent og forfatter
»Bogen er en meget let tilgængelig indføring i, hvorledes fagpersoner kan arbejde med de 11-16-åriges sprogbrug. [...] Der gives gode forslag og anvisninger til [...] at få eleverne til at tale om samt analysere eget og andres sprogbrug i forskellige kontekster«.
Aase Tromborg, specialist i børneneuropsykologi
»’Grimt sprog?’ er en gave til den klasselærer eller klasseteam, som vil gøre noget ved sproget i klassen. Bogen indeholder et hav af aktiviteter, så eleverne medinddrages. Her er ’grydeklare’ aktiviteter, så det bare er at gå i gang. […] Bogen bør absolut findes på skolens lærerbibliotek«.
Karaktereren 10 i AKTbladet
Folkeskolen
Antal sider: 115
ISBN: 9788771180756
Udgave, år: 2, 2015
Oplag, år: 1, 2012
Udgivelse: 16-11-2012
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 9031