Fra indtryk til udtryk
– billedsprog og traditioner for børnBørn lærer verden at kende gennem sanseoplevelser. Oplevelserne giver næring til fantasien, og i den kreative proces omskaber børnene deres indtryk til æstetiske udtryk. Gennem tegning, maling og formning fortæller børn om, hvad der optager dem.
Ligesom andre sprog er billedsproget noget, der skal læres. Først skal nogen fortælle og vise børnene, hvordan de kan gøre, og bagefter kan de selv prøve kræfter med materialer og teknikker.
Fra indtryk til udtryk giver både en teoretisk introduktion til kreativt værkstedsarbejde og en lang række praktiske aktiviteter til børnehave og indskoling. Aktiviteterne er inddelt efter niveau og årets traditioner, så de nemt kan inddrages i forløb året rundt.
Forfatteren har i teoridelen lagt ekstra vægt på de nye styrkede læreplaner fra hhv. 2008 (for daginstitutioner) og 2017 (for børnehaveklasser). Fokus i anden del er billedsprog i praksis, mens tredje del sætter fokus på årets traditioner og mulige billedkunstprojekter. Bogens enkle opbygning gør, at selv de pædagoger og lærere, der ikke kender til billedsprog, får redskaber til at komme i gang.
Fra indtryk til udtryk er skrevet til både studerende og færdiguddannede pædagoger og lærere. Bogen kan benyttes som et arbejdsredskab i en travl hverdag, ligesom både teori og praksis kan bruges på pædagog- og læreruddannelserne.
»Bogen giver en masse ideer til arbejdet med billedsprog blandt børn helt fra den begyndende bevidsthed om billedsproget til den mere rutinerede brug af billedsprog som udtryk. Teoridelen er let at forholde sig til og overføre til sin egen pædagogiske praksis, og forslagene til aktiviteter er nemme at give sig i kast med og kræver hverken stor faglig erfaring eller mange materialer«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Bogen har været essentiel i min planlægning, da den er nem at gå til. Didaktisk er aktiviteterne nemme at differentiere til elevernes forskellige alder og niveau«.
Charlotte Marion Wowern, folkeskolelærer
»Det er en bog, som jeg varmt kan anbefale, og som enhver skole og fritidsordning burde have stående«.
Ulla Brun Fog, Billedpædagogisk tidsskrift
»I denne bog får du ikke bare inspirationen, du får også argumenterne for, at de æstetiske læreprocesser skal have tid og plads. [...] Kreativiteten har været nedprioriteret alt for længe. Gid bogen vil blive brugt som et vigtigt arbejdsredskab, og at inspirationen vil være til glæde for børnene«.
Folkeskolen
Antal sider: 224
ISBN: 9788771189858
Udgave, år: 1, 2018
Oplag, år: 1, 2018
Udgivelse: 26-11-2018
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 8632