Christian 9. og hans familie
– bag om FredensborgbilledetKom med bag om Fredensborgbilledet og de mange historier, der gemmer sig bag Europas royale familier.
Christian 9. og hans hustru, dronning Louise, blev i 1800-tallet kendt som ’Europas svigerforældre’, da deres børn blev gift ind i Europas royale familier.
Hvert år samlede kongeparret den store og forgrenede familie på Fredensborg Slot til de såkaldte Fredensborgdage. I 1883 blev et af disse familiemøder foreviget i Laurits Tuxens berømte gruppeportrætter af familiens medlemmer, nu med rødder i Danmark, Rusland, Grækenland, Hannover og Storbritannien.
Christian 9. og hans familie fortæller i korte, biografiske kapitler om hver enkelt person på Fredensborgbilledet. Det er historier om kongelig glans, arrangerede ægteskaber og netværksdannelse, men også om uægte børn, depressive fyrster, homoseksuelle ægtefæller og meget andet, som der ikke var plads til i 1880’ernes samfund.
Christian 9. og hans familie henvender sig til alle, der holder af det danske kongehus og af fortidens royale eventyr. Hvis man er interesseret i Fredensborgdagene, hvordan Fredensborgbilledet blev til, det at være kongetæt, hvem Laurits Tuxen var, og hvordan han fremstillede kongefamilierne, er denne bog oplagt.
og gymnasielektor. Dertil er hun oldebarn af maleren Laurits Tuxen. Hun har tidligere skrevet Tuxens breve – mellem kunst og kærlighed og er medforfatter til bogen Nicoline Tuxen i serien ’Kunstens kvinder’.
»Abrahamsen følger Christian 9.’s børns skæbner ud over store dele af Europa. Og det er nærmest overalt dramatiske historier, der slet ikke skal gengives detaljeret her. Det er menneskeskæbner, der myldrer op fra siderne i den velskrevne bog, og jeg må advare om, at den er virkelig svær at lægge fra sig.«
Hanne Bærentzen, Radio Update, 20. februar 2026
»Der er tale om et usædvanligt smukt tilrettelagt skrift med Maija Hejgaard som grafisk tilrettelægger. Teksten er informativ og netop en læsevejledning, hvor vi ikke alene får at vide, hvilke personer der er afbilledet, men også hvorfor de står eller sidder, hvor de gør. Og som for os peger på nogle små kulturhistoriske billeder i billedet – for eksempel, at børnene på billedet er børn, som får lov til at være børn, og ikke gengivet som minivoksne.«
Kaare R. Shou, historie-online.dk, 4. marts 2026
»Velskrevet, klog og lettilgængelig introduktion til Christian den 9. og de Glückborgske medlemmer af kongefamilien. Den har et lækkert layout, og de mange flotte illustrationer gør læsningen til en fornøjelse«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 23. marts 2026
»Hvert medlem af den kongelige familie fra Fredensborgbilledet får fortalt deres historie, og Marianne Abrahamsen fletter de mange indbyrdes relationer sammen, ser på den enkeltes rolle i historien, forskelligheder mv. og måske vigtigst af alt; mennesket bag.«
Jette Holmgaard Greibe, 22. marts 2026
Antal sider: 160
ISBN: 9788776231590
Udgave, år: 1, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 19-02-2026
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21656







