Quislings kuffert
– i fodsporene på Norges største landsforræderQuislings kuffert er en medrivende journalistisk fortælling om nazi-lederen Vidkun Quisling. Mere end 80 år efter besættelsen falder journalist Trude Lortenzen på en netauktion over en gammel kuffert, der har tilhørt den norske nazi-leder Vidkun Quisling. Det leder hende på en rejse i ind- og udland efter den mand, hvis navn i dag er synonym for ordet forræder.
I 1939 'solgte' nazi-lederen Vidkun Quisling til Adolf Hitler. Året efter begik han statskup mod den siddende regering, da tyskerne besatte Norge den 9. april. I dag er hans navn et synonym for forræder. Så hvad sker der, når en journalist falder over en kuffert med hans initialer præget ind i læderet?
Trude Lortenzen falder en tilfældig torsdag over en slidt, gammel kuffert i brunt læder, fuld af rifter og skrammer med klistermærker fra fine hoteller og fremmede byer på siden. Det kunne lyde som hvilken som helst anden kuffert, men for Lortenzen bliver det en tidsmaskine.
Quislings kuffert er produktet af denne rejse tilbage i tiden: en biografi om Nordens vel nok største nazist og det diktatur han etablerede i Norge under besættelsen. Om hans bigami, hans iver som antikvitetssamler og hans storhedsvanvid. Og om de fodspor, han satte sig både i live og efter sin død, hvor norske nazister stadig hvert år mødes ved hans gravsted for at hylde ham.
»Bogen beskriver glimrende hele retsforløbet, som ender med Vidkun Quislings dødsdom. Han ender livet bundet fast til en pæl og modtager de ti kugler. Quislings kuffert er en glimrende skrevet bog om en forhadt, norsk landsforræder. Den norske forfatter har både gennemført imponerende research, og skrevet bogen, så den er spændende og fængslende. Historielæsning når det er rigtig godt.«
Michael Koch, Historie-online.dk, 12. november 2025
»I det hele taget er Trude Lorentzen rigtig god til at finde den fascinerende detalje, menneskelige særheder og de sjove sammentræf. Sproget er energisk og prægnant [...] Det er godt, at denne bog er blevet oversat med oversættelsesstøtte fra Nordisk Ministerråd, for vi danskere ved alt for lidt om Norge og dets historie.«
Dan H. Andersen, Berlingske, 8. november 2025
4 stjerner - ★★★★
»Journalisten Trude Lorentzen tegner et nuanceret billede af landsforræderen Vidkun Quisling i en velskrevet og spændende bog […] der både er godt skrevet, underholdende, men samtidig også tankevækkende, fordi Trude Lorentzen rent faktisk tegner et nuanceret billede af landsforræderen, der blev henrettet efter besættelsen. […] Gid at bogen vil få endnu flere læsere, for det har den fortjent.«
Freddy Hagen, Pio, 25. november 2025
Antal sider: 326
ISBN: 9788776231057
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 24-10-2025
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21601







