Vi gider ikke et lortesamfund
– en arbejdsmarkedsmodel under presDen lovpriste »danske model« er under pres – men den har altid været under forandring. Denne bog tager hul på diskussionen om, hvor de store udfordringer ligger, og antyder retningen for hvor vi finder nogle af svarene.
Den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel er en gedigen succes – historisk og internationalt. Den er en af grundpillerne under det samarbejdende folkestyre og det danske velfærdssamfund. Men modellen er under pres. Globalisering af økonomien, nye aktører, omgrupperinger blandt de kendte aktører, nye typer af relationer mellem de arbejdende og deres opdragsgivere og opbrud i holdningerne til solidaritet og forventningerne til det gode arbejdsliv har ændret forudsætningerne. Det kalder alt sammen på en bred diskussion om, hvordan vi fremover ønsker, at vores arbejdsmarked skal fungere.
Denne bog – skrevet fra maskinrummet – er et indspark i diskussionen om fagbevægelsens rolle i fremtiden, og hvordan vi bevarer en model med kollektive overenskomster, pension, løn under barsel og meget mere.
Vi gider ikke et lortesamfund er desuden en indføring i de grundlæggende mekanismer i overenskomstsystemet og fagbevægelsen.
Bogen henvender sig til alle med interesse for »den danske model«.
»Simon Tøgerns velplacerede historie- og debatbog […] om den danske arbejdsmodel under pres trækker historien op og åbner vigtige diskussioner om fagbevægelsens udvikling […] Tøgern leverer en tiltrængt beskrivelse af arbejdsmarkedet og ikke mindst overenskomstsystemet set fra et praktikerperspektiv og åbner en række vigtige og svære diskussioner om fagbevægelsens udvikling.«
Jakob Sand Kirk, Netavisen Pio, 21. maj 2025
»Den tidligere formand for HK Privat, Simon Tøgern har lagt et udmærket oplæg på boghandlerdisken til debat om, hvordan fagbevægelsen kan agere for at forhindre, at Danmark bevæger sig ned ad vejen mod ”lortesamfundet”. Det er Simon Tøgern sluppet ret godt fra.«
Dennis Kristensen, Solidaritet.dk, 5. maj 2025
»Tøgern har skrevet en velskrevet, kontroversiel og personlig bog, der – med afsæt i egne erfaringer som lærling, tillidsmand og fagforeningsleder – slagter flere af fagbevægelsens hellige køer. Hvorvidt hans visioner bliver realpolitik, er uvist. Men hans kritik af status quo er skarp og vedkommende.«
Erik Christensen, POV International, 28. maj 2025
Antal sider: 136
ISBN: 9788776231378
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 01-05-2025
Indbinding:
Best.nr.: 21595