Sommerhuse på Røsnæs
Fra arkitekttegnede sommerhuse og små skure til typehuse og moderne sommervillaer.
Hvordan blev Røsnæs et sommerland med omkring 2.300 sommerhusejere?
Denne bog fortæller historien om 150 års sommerhusliv på halvøen Røsnæs. Fra de første pensionater, der opstod til pårørende ved Kysthospitalet, til i dag, hvor store ny- og ombyggede sommerhuse pibler frem.
»Vi kender alle følelsen af det uendelige rum på dage med høj himmel og solskin, og hvor hæslig en enkelt regnvejrsdag på for lidt plads med Ludo kan være. Sommerhuset er et vigtigt helle med minder, oplevelser og følelsen af frihed. Sommerhusene og livet i dem sætter solide fodaftryk på den enkelte egn. Det ses i landskabet, økonomien og i forholdet mellem fastboende og sommerhusbeboere. Sommerlivet på Røsnæs er vigtigt for at forstå halvøens udvikling og dagens dilemma mellem at være et sommerhusområde eller et område, hvor mennesker lever deres daglige liv.«
Bogen tager læseren med på en tidsrejse fra sommervillaer til shelters langs Røsnæs' sydkyst fra Kalundborg over Nyrup, Nostrup, Kongstrup, Ulstrup og Bjørnstrup til nordkysten med Røsnæs Strandpark og Ågerup for at ende i Vollerup.
»For mig blev læsningen en påmindelse om, hvorfor lokalhistorie er så dragende. Jo mere man ved om et sted, desto mere får landskabet, husene og vejene pludselig noget at fortælle. Sommerhuse på Røsnæs er en smuk og grundig bog om arkitektur og sommerliv, men først og fremmest er den levende kulturhistorie. Den har vakt min lyst til at gå på opdagelse – både på Røsnæs og i historien omkring mit eget sommerhus.«
Eline Andersen, 24. juli 2026
»Bogens mange og stedvist spredte fortællinger er det hele værd – selv i sommervarmen.«
Per Ole Schovsbo, historie-online.dk, 12. august 2026
Antal sider: 336
ISBN: 9788776232900
Udgave, år: 1, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 15-06-2026
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21983




