Nordens guder (e-bog, epub)
Oplev Odin, Sif, Idun, Balder, Thor, Loke og mange flere komme til live i Nordens guder, hvor Jim Lyngvild illustrerer de mytologiske fortællinger fra vores fælles nordiske arv.
Drevet af sin kærlighed til naturen, fortiden og den nordiske mytologi har Jim Lyngvild skabt Nordens guder, hvor han giver et bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt. Vilhelm Grønbech genfortælling af eddaer og skjaldeviser skaber rammen for de smukke fotografier. Gennem dem oplever vi verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere.
Foruden de levende og medrivende tekster, der selv 100 år efter sin tilblivelse griber fat i læseren, præsenteres de enkelte guder til sidst i bogen. Ved siden af Lyngvilds portrætter lærer vi om deres familierelationer, kendetegn og særlige egenskaber, så der for alvor bliver sat ansigt på de nordiske guder.
Nordens guder er for dig, der holder af de gamle sagn og nordisk mytologi ligesom Jim Lyngvild, og ikke mindst vil den være til dig, som holder af Lyngvilds storslåede og vilde fotografier og dragter.
Med tekst af Vilhelm Grønbech
»Først og fremmest er denne nye bog smuk. Jim Lyngvilds store passion for illustrativ portrætfotografering er i højsædet i denne bog, hvor omtrent halvdelen af siderne består af hel- og dobbeltsides portrætfotos af Guder og mytiske optrin. Ligeledes er der kræset om design, så bogen fremstår lækker og indbydende. […] en god bog, der kan anbefales. F.eks. som julegave, hvilket forlaget med en lancering i november/december nok allerede har taget bestik af.«
Vølse – organet for hedensk sæd
»Jim Lyngvild imponerer igen med fotobog med ledsagende tekster om de nordiske guder og gudinder. […] der er tale om at pragtværk med nærmest utallige fotos af alle guderne i originale klædedragter. Lyngvild har nogle gange naturligvis har måttet digte sig frem, men det er gjort på blændende vis. Den ledsagende tekst er af Vilhelm Grønbech. En fryd for øjet på alle måder.«
Magasinet Horoskopet
»Dette er en lækker og fascinerende udgivelse om de nordiske guder og deres klædedragter og udseende. [...] Som læser kan man ikke undgå at mærke forfatterens store passion for både mode og nordiske guder, ej heller kan man undgå at lade sig smitte og blive nysgerrig. Flot, flot udgivelse.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Jim Lyngvild er den vildeste æstetiker. Han formår gang på gang at forundre mig. […] Man forsvinder nærmest ind i en æra, der tryllebinder en.«
Celia Vesteraard-Rosener, pædagog
»En visuel lækkerbisken!
Jim Lyngvild har virkelig formået at skabe nogle lækre karakterer, der gør, at man lige pludselig ikke kun ser Quark rende rundt og spille på knogler. Faktisk bliver fantasien pirret mere ved, at han modigt sætter ansigter og de fantastiske smukke dragter på sit bud på, hvordan guderne kan have set ud. […] Et dejligt værk, der er kræset om, lækkert bygget op i forhold til at kunne formidle nogle gode historier, motiverende fotos, der kreerer en ophøjet ro, men også en buldren.«
Jimmy Hansen, lærer og pædagog
Antal sider: 0
ISBN: 9788772163956
Udgave, år: 1. epub-udgave, 2021
Oplag, år:
Udgivelse: 25-06-2021
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 11540