Den store boomerbog
– en personlig odyssé gennem otte årtierDen store boomerbog fortæller om babyboomer-generationens levetid, der har budt på nogle af de største samfundsforandringer, vi har set.
»Vi blev født ind i et landbrugssamfund, men blev voksne i et industrisamfund. De fleste af os kom til at arbejde i service- og velfærdssamfundet eller i informationssamfundet, og nu er vi i færd med at takke farvel i den digitale tidsalder.«
Sådan skriver Gretelise Holm, årgang 1946, om de store babyboomber-årgange (født mellem 1646 og 1964). Hun skildrer udviklingen og kaster især sit skarpe blik på de store og gennemgående temaer, der har optaget hende som journalist og forfatter: krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger.
I Den store boomerbog tager Grelise Holm os med på den lange rejse, som boomerne har været på. De ydre historiske begivenheder er fælles, men det er også en personlig fortælling om egne erfaringer og vinkler på tiden, begivenhederne og den sammenhæng, de indgik og indgår i hen over otte årtier.
»Men den er i det hele taget en bog, man suser igennem, svært underholdt af hendes rapkæftede og skarpsindige skrivestil. Blot og bar underholdning er den – som det foregående vel har påvist – dog bestemt ikke. At Gretelise Holm hele vejen igennem er i stand til at belægge sine iagttagelser og sin kritik af sin samtid gør, at man er tryg ved underholdningen. Betvivler man noget eller føler sig utilstrækkeligt oplyst, kan man bare selv slå det op. Gretelise Holm har vist vejen.«
Karen Syberg, Information, 31. oktober 2025
»Gretelise Holm er en fremragende skribent […] Glasklar analyse – jeg får lyst til at sige: ’Helt ok, boomer!’«
Monica Krog-Meyer, POV International, 12. oktober 2025
»En levende, klog og sprudlende fortælling om en generation, der formede Danmark. Her åbnes døren til en tid, hvor efterkrigsårenes børn voksede op med håb, hårdt arbejde og store drømme – og hvor verden var både enkel og fuld af forandring.«
Nadja Joensen, Karrieren, 16. oktober 2025
»Bogen er som lovet hendes personlige odyssé gennem 80 år og er dermed både hendes selvbiografi og samtidig en debatbog, der tager et væld af meget vigtige spørgsmål op.«
Hanne Bærentzen, Radio Update, 21. oktober 2025
P1 Morgen, 18. oktober 2025 (omtale/interview)
»Når man er jævnaldrende plus et par år med forfatteren, vil der naturligvis være meget genkendeligt stof, men det er ingen skade til at få genopfrisket hukommelsen og at se tingene i en andens perspektiv, hvor man kan være både enig og uenig. For yngre generationer kan bogen være en lærerig og velunderbygget fortælling om de sidste 80 år af vores historie.«
Margit Andersen, Kommunist, nr. 11, november 2025
»Gretelise Holm skriver godt og er en klog kvinde at lytte til. Derfor er hendes nye bog også en fornøjelse at læse sig igennem.«
Hans Jørgen Møller, Lolland-Falsters Folketidende, 24. oktober 2025
4 stjerner - ★★★★
Anna Møller, Familie Journal, 6. oktober 2025 (omtale)
»Formidlingsstærkt værk, der kombinerer personlig erindring med samfundsanalyse på en måde, som gør den tilgængelig. Bogens styrke ligger i dens evne til at skabe genkendelse og perspektiv. Læseren får både et tidsbillede og refleksion over de værdier, der har formet Danmark fra efterkrigstiden til nutiden«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 18. november 2025
»En underholdende, journalistisk, velskrevet og personligt vinklet gennemgang af samfundsudviklingen i de sidste 80 år. […] Bogen er en skarp og underholdende kritik af de politiske og kulturelle begivenheder i vores samfund, som Gretelise Holm selv har oplevet, deltaget i og skrevet om med stor ildhu.«
Jytte Kjær Schou, historie-online.dk, 21. januar 2026
»“Erfaren kvinde er god at gæste” må være mottoet for bogen, og det er også min oplevelse af den. I anledning af sin 80-års fødselsdag i år giver den erfarne og velskrivende journalist i kapitler for hvert tiår sine synspunkter på periodens samfundsforhold og den udvikling, der har ført til udviklingen og resultatet. Bogen er skarp og kontant i argumentationen og med mange henvisninger til fakta. Anbefales også meget til læsere, der er yngre end boomerne (folk født 1946-1964).«
Per Drustrup, Drustrups Bogblog, 21. januar 2026
5 stjerner - ★★★★★
»Det er meget velskrevet bog, som ganske rigtigt tager os med på en lang rejse, det er dog selve tidsperioden, der er lang, ikke indholdet. Jeg synes, det er en fængslende bog, der er rigt illustreret med alt fra personlige fotos, avisudklip, grafer og statistikker. Der er masser af dybde og faktuel viden undervejs, det hele fint bundet sammen af erindringer fra et langt liv. Det er en fantastisk bog, den gamle boomer kan endnu.«
Ulla Weishaupt, Bogrummet, 19. januar 2026
»Efter at have læst hendes bog føler jeg, at Gretelise er min soulmate eller måske endda mit Alter Ego. Ikke kun fordi vi begge er født 1946 – og dermed begge er medlem af den største årgang, der nogensinde er født i Danmark (96.100, for at være helt præcis) – men også fordi hun i sin bog beskriver de otte årtier næsten præcis, som jeg selv ville gøre.«
Knud Meldgaard, OMNIBUS, 26. januar 2026
5 stjerner - ★★★★★
»Når man er jævnaldrende plus et par år med forfatteren, vil der naturligvis være meget genkendeligt stof, men det er ingen skade til at få genopfrisket hukommelsen og at se tingene i en andens perspektiv, hvor man kan være både enig og uenig. For yngre generationer kan bogen være en lærerig og velunderbygget fortælling om de sidste 80 år af vores historie.«
Margit Andersen, Arbejderen, 9. januar 2026
Antal sider: 328
ISBN: 9788776232115
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 2, 2025
Udgivelse: 26-09-2025
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21770








